Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Mand. Pludselig hsrtes Hestetrav paa Veien.
Jes saae ud af Dpren.
„Der komme de Leerbcek Mcend," hvistede
han, „og det gjcelder nok mig, saavidt jeg kan
forstaae; men jeg fkal dog prsve paa at narre
dem alligevel."
Med disse Ord aabnede han et lille Vindue
paa den modsatte Side af Huset og sprang ud
af det. En haanlig Latter modtog ham.
„Tcenkte jeg det ikke nok!" raabte Rudbcek
og vinkede til de Bvnge. „Du vilde have
smuttet fra os, lille Jes, men jeg er en gam-
mel Joeger, Du, og lader mig ikke narre. —
Naa, hvad var det faa for et rart Bud, Du
skikkede mig med Bent. Han talte om, at jeg
skulde fpsrge Nyt fra Dig. Hvad Nyt har vel
en ussel Bondelpmmel, som Du, at fortcelle
Dit Herflab?"
„Det var ikke synderlig glcedeligt," svarede
Jes, „og derfor vil jeg helst gjemme det, til
Tiden kommer."
„Saa, Du er kry og hoven paa det endnu«
Aa, Munk! laan mig engang Din Huudepidst,
eller Wv lidt, MadsStibolt, tag en Strikke og
bind det Bcest fast til Halen af min Hest, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
