Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaet Allesammen, saa sandt Gudfader forbarme
sig over mig i Himmerig!"
En almindelig dMignende Stilhed fulgte ester
disse Ord. De fem Adelsmcend betragtede
hverandre nogle Bieblikke overraflede. Rudbcek
var den Fyrste, der fattede sig.
Flere Lodder!" skreg han, „bind ham endnu
et Lod til, og lad ham saa hcenge, til Benene
falde as ham."
Om Aftenen befalede Rudbcek at lpse ham
ned og fore ham op i Taarnfcengslet. Folkene
adlyde. Jes var endnu ikke kommen til sig selv
igjen; de bare ham som en Dyd op af Trap-
perne og lagde ham paa et Knippe Halm.
Men noeste Morgen, da Rudbcek gik op til
Fcengslet for at fee til sin Fange, var han
forsvunden, og dog var Taarndsren flaaet ilaas,
og Nsglen dertil havde vceret i hans Vcerge
hele Natten. Jgjennem Vinduet kunde han
ikke heller vcere flygtet, thi det sad i en Hside
as henved atten Fod fra Gulvet, og udenfor
skyllede den dybe Voldgrav lige op til Taarn-
bygningen. Herremanden lod anstille Forhyrer
og Undersøgelser i alle Retninger, uden at de
ledede paa noget Spor. Rudbcek fik alvrig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
