Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
ledede Alt, befalede, truede og opmuntrede,
ligesom han fandt det nødvendigt, og desuagtet
var det dog ncesten blevet Aften, og alle om-
kringliggende Skove vare gjennemssgte med den
ftsrste Omhyggelighed uden nogetsomhelst Re-
sultat.
Silde hen paa Estermiddagen, da Jagten var
saa godt som opgiven, traf det sig, at Knud
Brahe, tilligemed en af hans Venner, afssgte
et Stykke Skov mellem Ure Bakker, hvorhen
Jagten for Bieblikket havde trukket sig.
Inde i et dybt, ncesten nigjennemtrcengeligt
Skovstykke troede Knud at see Noget bevcege sig.
Han gav Vennen et Tegn, og banede sig med
Msie Vei igjennem Bustene. Begge Herre-
mand bare deres ladte Bssser i Armen. Knud
Brahe overbeviste sig endelig om, at han var
Flygtningen paa Spor. Idet han saae ind
imellem Lsvet, bemcerkede han tydelig en sam-
menbsiet Skikkelse, klcedt i en Faareskindskofte.
Han raabte til Personen, men fik intet Svar.
„Vi ville vare ham ad engang endnu," hvi-
skede Knud til sin Kammerat; „det er ikke mu-
ligt at trcenge lcenger frem imellem Tornene;
svarer han ikke, give vi min Tro Ild. — Kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
