Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
vcere bange for mig, Jes Byrge. Af alle
Mennesker er jeg den Sidste, der vilde sor-
raade Dig."
„Jeg er heller ikke bange," svarede Jes, „men
min Leilighed er kun ringe, som den kan vcere
for en fredlps Mand, der jages omkring som
det vilde Dyr i Skoven."
„O hvad det angaaer, saa ventede jeg ikke
at trceffe Dig i en Herreborg. Du fsre mig
kun ind i Din Hytte."
Jes gik foran Christine om paa den mod-
satte Side as Hsien, der var overgroet med et
tcet Krat. Han bpiede Grenene tilbage, for at
gjyre Veien bredere, og borttog derpaa en Bunke
Riis, som skjulte Dsren. Indenfor denne viste
der sig en steensat Nedgang i Hsien. Christine
og Jes traadte igjennem den, og kom ind i en
lille Hule, hvis Vcegge vare dannede af store
utilhugne Granitsteen og et lignende Lost.
Bagest i Hulen saaes et Arnested, hvis Skor-
steen Jes havde dannet igjennem Loftet og ud-
hulet den trsdskede Bsgestamme ovenpaa Hsien,
saaledes at Rygen trcengte op igjennem denne,
uden at kunne bemcerkes udvendig fra.
Hytten fik sit Lys fra tre smaa Hornruder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
