Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Gang ledsaget af Grevinden, der lagde et usyn-
ligt , men fsleligt Baand paa alle hans Ord
og Handlinger.
Hans tidligere Frygt begyndte at bekrcefte
sig: Julie blev ham mere fremmed; men han
taug og skjulte omhyggeligt, hvad han tcenkte
og led. Ikke hellere anede Nogen, at han om
Aftenen elleride maaneklare Ncelter sneg sig op
til Slottet, kryb med en Kats Behændighed
over det hsie Plankeværk og sprang ned i Ha-
ven. Her gennemvandrede han alle Alleer og
Buskadser, satte sig paa enhver Bcenk, hvor
han om Dagen havde seet Julie, og tilbragte
Tiden medDrømmerier og Planer, indsil Mor-
genen atter forjog ham.
„Aa, ja!" hviskede han, opoffrende og selv-
fornegtende, som hans Natur var; „i saadant
et stort Slot og i den kjpnne Have vil hun
blive lykkelig; hos mig kunde hun ikke komme
til flig Herlighed, og det er vist bedre saa-
ledes."
Julie vedblev paa denne Maade bestandig at
vcere i den unge Taters Noerhed, om Dagen
naar han belurede hende, og om Natten i alle
hans Tanker, og derfor var hun ham just ncer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
