Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
vedet er til at tage af, og saa er det et Naale-
huus. Benet seer noget guult ud, men naar
Du blot ligger detiSolen, saa bliver det snart
hvidt. Egentlig skulde det have vceret af rigtig
Elsenbeen, men jeg havde knap Raad til at
kjsbe saa stort et Stykke. Vil Du ikke nok for-
vare det til en Afmindelse om mig."
„Tak, min Ven, Tak," sagde Julie og rakte
Roland begge sine Hcender. „Du veed selv,
hvor stor Priis jeg scetter paa Din Gave."
Derpaa slyngede hun pludseligt, overvceldet
af sine Fslelser, Armene om Kirstens Hals og
skjulte sit Ansigt ved hendes Bryst, idet hun
udbrod: „O Kirsten, Du Lcoer ikke, hvor grcend-
selos ulykkelig jeg ssler mig, og hvor inderlig
jeg vilde takke Gud, hvis jeg kunde blive hos
Eder, eller hvis vi kunde drage bort sammen
alle Tre, for aldrig mere at komme tilbage."
„Vilde Du det, Ulle!" raabte Roland, idet
han sprang op, og Glceden lyste ud as alle hans
Trcek. „Er det Dit Alvor?"
„Og hvad saa, hvis det var hendes Alvor?"
spurgte Kirsten barsk; „bilder Du Dig kanflee
ind, at Kirsten Ryle var saa dum at give sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
