Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zille Hans Dotters eller Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet. Med en Epistel til Hans Mikkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsvars-Skrift
Hvad Kors vi vil i Huuset faae,
Hvad Sorg, Fortroed, Bancere.
Ach! saadan Skaal er all for beeff,
Som man for mig vil stienke;
Thi paa og folger Groest,
Det maa I eftertoenke;
Et Sprog, som jeg fuldkommen troer
At Fanden selv har stadet.
Jeg keeg kun i en Bog i Fior,
Jeg blev, som stet fortabet:
Jeg Ugler og Markatter saae,
Som end for Oyne svoeve;
Saa tidt det Sprog jeg toenker paa,
Min heele Krop maa boeve.
Jeg svared: det vel voere kand;
Jeg merker og det samme,
Naar jeg en ?oint 6’ seer,
Naar jeg stal sye paa Ramme;
Det samme Virkning gisr hos mig,
Som Groesten gisr hos eder,
Det fsrer i mit Hoved Krig,
Men Bog at see mig gloeder.
Ney hor, min Hierte! sagde hun
Med Taare til min Fader,
Giv Agt paa hendes Boesen kun,
Seer efter hendes Lader.
Jeg allerede merket har,
At hun gaaer hen i Taaget:
Naar hun en Drik af Kruset tar,
Hun lukker meer ey Laaget.
Jeg dristig blev, jeg svared: hm,
Min hierte-ssde Moders
Bor Amme tit det samme gisr,
Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
