Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Fire Skiemte-Digte. Zille Hans Dotters Gynaicologia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Anmærkninger
Side 116, Linie 14—27: jeg haver aldrig kundet approbere
luvenalis eller deslige Poeters Norets, der drcebe Folk med
gammel Postil-Morale og I.oeiß eommunibuß, der fordomme
Fruentimmeret, fordi det drikker Thee eller Caf«, gaaer paa Comoedier,
bruger anden Klcededragt end den gamle Verden :c., eller Mand
folk, fordi de fpille Kort eller drikke fig et Ruus iblant. Derfor
finder gemeene Folk (tvert imod Nouvellistens Sigelfe) ikte den
Behag udi mine Skrifter, fom andre, efterdi de ville have alleene
de Laster afmalede, fom gaae udi Svang blant rige og fornemme
Folk, og de Vellyster igiennemheylede, som de selv formedelst deres
Fattigdom ikke land Det er umiskjendeligt, at Holberg,
stjpndt han „er en af dennem, der rose den gode Vens Poetiske
Skrifter", dog her sigter dadlende til Falster, som den, der ikke
„viser Sandheden <ri66n6u> paa en behagelig Maade, men med
Svpbe og Ferle i Haanden, og heller fyrer sig op som en knarvorn
Skolemester end som en PlnlosopKuß" (Heltinde-Historier, 1861,
Side X). Holbergs Mening med dette Sted af Hans Mikkelsens
Fortale til Satirerne omhandles udførligt af Rahbek i Den
danske Digtekunsts Historie, 4de Bind, 1808, Side 268-52,
hvoraf vi henscette Fslgende: M Holberg, der as Nouvellisten,
som han kalder ham, var sammenlignet med Falster for at hceve
denne, nu igien havde hans Maade at satirisere paa for Bie i
den, han sammenlignede med sin, og satte under den, vil man
ustridig alt af de Falsterske Satirers blotte Titler bringes til at
formode, da disse ncesten famtlig pege paa LEmner, af dem, fom
Holberg siger ’at behage gemene Folk . . ~ thi ustridig hyre
Daarens alamodifte Leveregler, og den daarlige Uden
landsrejse, saavelsom disse Tiders onde Optugtelse, og
det daarlige Giftermaal, blandt dem, der giennemhegle Laster,
gemene Folk formedelst Fattigdom ikke kunde begaae". Den
forceldede Brug af Ordet Fruentimmer som et Collectiv (Ordet,
der ikke er celdre end omtrent fra Midten af det 17de Aarhun
drede, er vel heldigviis paa Veie til heelt at forsvinde) forekommer
hyppigt hos Holberg, f. Ex. i Peder Paars, 4de Bogs Iste Sang,
Vers 163—64: „I gamle Dage . . . vort Fruentimmer smukt
med korte Skiorter gik"; Jule-Stue, sidste Scene: „Fruen
timmeret og Bprnene fplge efter"; Jacob von Tyboe, 3die Acts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
