Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Snes forfrosne Medmennesker og en broget Bunke
Rejsegods. Der kom en Karl hen og spurgte, hvem
der skulde til Videslet; han var der med Vogn efter
Tøjet. Det viste sig, at de alle havde Skolen til
Mål. Selv måtte de bruge Benene. En tre Fjer-
dingvej var der derop, hørte han. Man begyndte
at gå, Vinden strøg fladt henover Dæmningen; man
matte læne sig imod den for at holde Ligevægt.
Skørter og Frakker slog ind om Benene, Hænderne
måtte op til Hattene.
Foran Henrik gik der en lille tyk Pige i graa
Hvergarnskjole med sort Snorebesætning.
Naar Skørterne slog op, skinnede der et Par
røde Buxeben frem med sorte Tunger, ovenover de
tykke Lægge i grove, graa Uldstrømper. Synet var
ikke smukt, men det var ganske pudsigt, og hun
satte sine Stolper til Jorden med en sådan Bestemt-
hed, at Henrik følte sig venligt stemt overfor hende.
Dæmningen løb ind til Færgekroen, en sørgelig
Bygning med gule Mure. Der stod nogle høje Pop-
ler foran den og fejede i Skyerne med deres nøgne
Koste.
Det var ikke til at tage fejl af Vejen. Der
var kun een: med blanke Hjulspor gennem Dyndet,
overfejet af Blæsten, løb den langs med de syngende
Telegrafstænger op over skidengule Marker, hvor
Kornet mange Steder stod ude i grå fordærvede
Hobe.
Med opkiltrede Skørter eller opsmøgede Ben-
klæder dryssede de op ad Vejen i spredt Fægtning;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
