Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 0
Mandighed, denne Personlighedens Træden frem i
den åbne Dør, det var det, der fængslede.
«Ja,» sagde Hammer, «hul Snak vil I høre
mange Steder, af mange Mennesker. Den er ud-
bredt, den Sygdom. 1 Højskolekrese har den trive-
des frodigt. Og vi har ingen Grund til at holde
Fest for dens Undergang. Findes der nu færre
Stympere, der går omkring og spiller Thor med
Mjølner eller Brage med Guldharpen, sa er det kun
fordi Sygdommen har skiftet Farve. Nu er det de
«frosne Samfundsformer,» der skal «smæltes ved
Kærlighedens hellige Ild» — den Enkeltes Vilje, der
skal «hamre og hærde hans Personlighed.« Godt
nok, og sandt nok — men herom vil I høre Folk
tale, hvad deres Sjæls Øren aldrig har hørt, vidne,
hvad de aldrig har set. Fra Prædikestolen, i Fore-
dragssalen, ved det politiske Møde, se Jer for, og
når de kaster Jer Frasernes tomme Piynderskind i
Ansigtet, så gå I kun og lad dem snakke! Vej
Manden imod hans Ord! Vej Jeres egne Ord mod
Jer selv! Pas på, at I ikke snakker stort op om
Ting, I ikke kender. Det er ikke noget, som ingen
Ting har at sige. Det gør Jer selv mindre.
Kun den Form har Værdi, som er skabt af sit
Indhold — også det kunde vi ønske at lære Jer.
I ved måske, at jeg har været Officer. Jeg
besluttede at blive det den Morgen, da vi måtte
forlade vort Hjem og lade Døren sta aben. Det
var min Ungdoms Drøm: at være med mellem «de
danske Hovmænd,» der skulde ride Grænsen søn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
