Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 o
er ellers ikke værst! Disse fine Folk forstår at ind-
rette dem !» —
Det gik rask ud ad Vejen, fire Mand høj. Både
Henrik og Fætteren havde en vis Tilbøjelighed til
at holde sig ved Siden af Linda.
Henrik gik lidt ludende, høj og mager, med
lange uens Skridt og hastigt skiftende Lys og Skygge
i sit skarpe mørkhudede Ansigt. Han sa tit opad
eller ud mod Synsranden; paa Hjemvejen strejfede
hans Blik hver Gang Lindas lyse Ansigt.
Et Par Gange mødte han Karens små grå Øjne;
de holdt ligesom Vagt, syntes han.
Det var vidt Syn og klar Luft idag; fornøjeligt
Vintervær. Selv Henrik fik røde Kinder.
Det var Storskoven, Turen gjaldt. Nu havde
de så længe gået og set over til dens blånende
Bakkebølger.
Ved Hov Å spiste de Frokost. De fandt en
Jagthytte, gravet ind i Brinken og foret med Halm,
med Bænke langs Væggen. Dær puttede de sig ind,
tæt sammen, for der var kneben Plads. Smørrebrøds-
papirerne bredte de ud over deres Knæ. Der var
hårdkogte Æ g, som de pillede i Fingrene, og de
klinkede med den røde Portvin i små Sølvbægre, og
talte sagte, fordi Loftet var sa lavt over dem.
«Sikken en Plads til Andetræk!» sukkede Val-
ring, «sådan en rigtig stille og klar A ften!» Og
han så ganske sværmerisk ud.
Udenfor strømmede Åen under de grønne Brin-
ker. Det dybe blanke Vand ilede hurtigt afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
