Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
hinanden eller at tale sammen af Frygt for, at de
andre skulde læse alt i deres Øjne og høre det af
deres Røst. De gik blot langsomt forbi hinanden,
og deres Hænder strejfedes. Men det lille Strejf
følte de begge varmt hele Dagen.
De havde aftalt, at alt skulde være hemmeligt,
helt deres eget alene, så længe de var på Videslet.
Men det viste sig vanskeligt. Hvordan skulde de
mødes? Linda var aldrig vant til at gå ud alene;
det vilde vække Opsigt, dersom hun gjorde det nu.
Desuden delte hun Kammer med Karen Mejlgård:
hende var det rent umuligt at skjule det for, om
de skulde ses. Så måtte hun da indvies i deres
Løndom og vindes. Og en Dag, da Henrik ven-
tende gik frem og tilbage i Lindegangen, kom hun
hen til ham og hilste på sit snurrende Thy-Sprog:
«Vil De med ud ad Skoven til, Mark? Linda
kommer strax. — A vil dog sige Dem, at De for-
tjener hende slet ikke, og De skal være god imod
hende, Mark!»
Hun talte endnu mere mandhaftig barsk end
sædvanligt, for at skjule sin Bevægelse.
Så kom Linda, hastig og undselig, og hilste
ham kun med et Nik, før de begyndte at ga. Men
ude ved Skovstenten sagde Karen Mejlgård, at hun
skulde ind at snakke med Doktoren om at fa en
Tand plomberet, og de blev enige om at træftes
ved Stenten igen. Henrik og Linda gik en lykkelig
lang Tur ad hvide Stier i den stille Skov. De gik
som to Børn med hinanden i Hånden. Inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
