Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
dem var stålblå, og nogle skinnede som Kobber-
karrene på Køkkenvæggen. Små grønt glimrende
Snudebiller dumpede ned fra Buskene, og Oliebillens
stakkels drægtige Hun trak sin opsvulmede Krop
tungt efter sig ind mellem Violbladene, og dens
Vinger så så latterligt små ud til den og sad helt
oppe under Skuldrene.
Nu, naturligvis, det var ikke Midsommer i
Marts Måned og heller ikke Pinse. Når man så ud
over Engene, så var de brune endnu, og Skovene
var ikke komne længere end til at blåne som Dug-
gen på en Katrineblomme. Men gennem Engene
slyngede de hastige små Strømme deres blinkende
Bånd, Fjorden var blå, og det frie Hav rullede sine
Nordhavsdønninger kongeligt med Revlerne på den
o
anden Side Hov As og Heden, og ud over Mark
og Fjord og Hav og Hede lå den dirrende Lysluft,
og overalt sang de utallige Lærker; man kunde
tro, at det var selve Luften, der tonede af lutter
sitrende Solskin.
Sådan et Vær måtte bruges. Alle Konerne fik
travlt med at holde Stortvæt, og der var ikke et
Stikkelsbærris eller en Tjørnebusk, som ikke havde
noget hvidt at flage med, eller dog i det ringeste
et Par hvid- og blåstribede Strømper. Hyazinterne
foran Huset var lige komne op, og deres Knopper
var kun som grønne små Tørveskruer endnu. Men
de gule Krokus rundt om det runde Bed og langs
med Midtergangen var fuldt udsprungne; de var
helt tossede af Varme og krængede deres bløde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
