Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 8
«Jeg skal have Pengene rede,» havde Henrik
svaret, idet han gik. —
Nu gik han igennem Haven op til Folkvang,
men ad en Omvej forbi Jasminlysthuset. Han und-
gik Skolevinduet for ikke at blive set af Linda. Det
vilde også gøre det mindre bittert for hende, når
hun ikke var udsat for at se ham i Aften ved Af-
skedsfesten.
Ud for Granerne blev han stående; det var nok
Ruth, som snakkede. Han bøjede en Gren til Side;
gennem Lærketræet kunde han se helt ind til Bænken.
Dær sad Linda. Ruth stod foran hende med
Armene paa hendes Skød og så hende op i A nsigtet:
«Jo, jeg kan godt se, du har grædt. Du har
røde Øjne. Er der nogen, der har slået Dig?»
Linda bøjede sig ned og kyssede hende
«Du græder jo endnu!» råbte Ruth. «Se, du
græd på min Hånd.»
Og hun løftede Hånden op og viste:
«Det skulde du ikke. Mor siger, at man må
meget hellere bide det i sig.»
Og hun blev ved med at pludre. —
Det var med et tungt Hjærte, at Henrik gik
ind til Holm. Efter et kort, men venligt Farvel
forlod han Folkvang, gik hastigt gennem Haven,
denne Gang ad Lindegangen, og forbi Foredrags-
salen — Hammer talte endnu — og ned gennem
Alleen til Landevejen. Gangføret var godt, som
det er om Foråret, når Solen tørrer, men Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
