Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Kimingen; pludselig rullede den sig op og blev
grå og dækkede hele Himlen. Rigtigt Snevær blev
det ikke; så man opad, var der kun gråt, men der
var ikke en mørk Bølge, der brusende rejste sig,
uden at der jo tumlede et Par lette hvide Fnug
over dens brede Ryg, og hver en af de Rovbølger
der brølende sprang frem med opspilet Gab, slugte
et Par små sværmende Snemyg, uden at den mær-
kede det. Og henne omkring Fokkemasten var det
lige sådan, kun et Par Stykker, ikke flere, end at
man kunde tælle dem, hvis man vilde, men de var
der også uafbrudt, svævede og svirrede, ud og ind,
og blev borte og kom igen — det så ud, som om
det hele Tiden var de samme. Men de fløj hurti-
gere og hurtigere, tilsidst kunde man slet ikke følge
deres Flugt, og Blæsten tog til, og Maskinen stønnede
og Skibet rystede og Havet larmede. Der var trukket
et Sejldug for; det skulde give L æ ; men hver Gang
Damperen løftedes af en stor Bølge og rejste sin
Jærnstavn og slog den skarpt ned i det næste svul-
mende Vandbjærg, så fløj det tilværs som favne-
lange, hvælvede Søfuglevinger forude og plaskede
tungt ned over Fordækket, og den øverste Vinge-
flig rakte sig op og smældede hårdt mod Henriks
Ansigt og Skuldre, og det kolde Saltvand drev ham
ned ad Ryggen. Hver Gang han sa det komme,
lukkede han Øjnene og ventede det med en halv
Gysen, men under det friske Styrtebad lo han og
gned sig bagefter med Hænderne i Ansigtet, der
blev stramt af Saltet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
