Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
i
Indledning.
JLLusbygningskunsten lærer, livordan man skal
opføre Boliger, d. e. dækkede og beskyttede Opholds
steder for Mennesker, Dyr eller Gjenstande. Den
er bygget paa Erfaring. Dens Udøvelse strækker
sig tilbage til den graa Oldtid ; thi Menneskene har
altid følt Trang til at beskytte sig og sine Eien
dele mod de atmosfæriske Indflydelser.
Husbygningskunsten har udviklet sig gjennem.
Tiderne, idet den ene Generation søger at drage
Nytte af den foregaaende Generations Erfaringer.
Den vexler med de klimatiske og sociale Forholde.
Folkeslagenes Kultur afspeiler sig i deres Byg
værker.
Th. Broch siger i sin Bygningskunst: «B,aa,
men deres Kræfter allerede bevidste Nationer, bygger
varigt; efter Kultur stræbende varigt og liensigts
mcessigt; men dannede Nationer bygger varigt, hensigts
mæssigt og slcjønt.’» Det er altsaa Varighed, Hensigts
mæssiglied og Slcjønhed i Forbindelse med en fornuftig
Økonomi og Hensynet til Beboernes Sundhed og Vel
være, som det kommer mest an paa.
Bygningskunstens forskjellige Standpunkt og
Udvikling gjennem Tiderne kommer tilsyne i en
Mangfoldighed af Stilarter og Bygningsmethoder.
Af saadanne kan nævnes :
1. Bygningskunsten hos Amerikas ældste Indvaanere.
2. do. - Kineserne.
3. do. - Japaneserne.
4. Den indiske Bygningsstil .
5. — ægyptiske do.
6. — babyloniske do.
7. — assyriske do.
8. — persiske do.
9. — pelaskiske do.
10. — græske eller helleniske do.
11. — romerske do.
12. — ældste kristne do.
13. — byzantinske do.
14. Sassanidernes do.
15. Den romanske do.
16. — islamitiske do.
do.17. — gothiske
18. Kenaissancen.
19. Barokstilen.
20. Den franske Eevolutions Renaissance.
21. Nutidens Bygningskunst.
Man kan sammenfatte alle disse Stilarter under
Benævnelserne antiJce, middelalderlige og moderne.
Efter Bygningernes forskjellige Bestemmelse vexler
deres ydre og indre Form og Udstyr ; thi et Hus
maa altid indrettes efter den Brug, man har for
det. Det kommer jo an paa, om det skal beboes
af Mennesker eller af forskjellige Slags Husdyr
eller tjene til Oplagssted for døde Grjenstande, Livs
fornødenheder o. s. v.
1. Bygninger for rent praktiske Øiemed, saasom Fabrikker,
Handelslokaler, Varemagasiner, Toldboder, offentlige Værk
steder, Basarer, Banker, Børser og Utstillingsbygninger,
der ved Verdensudstillinger antager storartede Dimen-
sioner.
Man kan inddele de forskjellige Bygninger i
følgende Klasser og Grupper:
Iste Klasse. Beboelseshuse.
Herunder hører:
1. Gruppe: Almindelige Privathuse.
2. Villaer.
3. Slotte o. s. v.
2den Klasse. Landøkonomiske Bygninger.
1. Fjøse.
2. Stalde.
3. Grisehuse.
4. Faarehuse.
5. Hønsehuse.
6. Lader.
7’. Stabure.
8. Meierier.
9. -Smedjer.
10. Gjødselrum.
11. Ishuse.
12. Tørkehuse.
13. Drivhuse.
o. s. v.
3die Klasse. Politisk-sociale eller offentlige Byg
ninqer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
