Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
saafremt ikke Bygningsloven af Hensyn til Ildsik
kerheden forbyder det.
Vi skal i det følgende behandle hver Sort
Vægge for sig og da først holde os til almindelige
Murstensvægge.
I. Ydermure.
a, Frontmure.
De forskjellige Murforband og den haandværks
mæssige Udførelse forøvrigt er detalj eret behandlet
i Bygningsteknologien, saa vi her ikke skal gaa
nærmere ind herpaa.
Hvad vi derimod i dette Afsnit skal gjøre til
Gjenstand for speciel Behandling, er Spørgsmaalet
om den Høide, Tykkelse og det Udstyr, som Mu
rene bør have for at kunne opfylde sin Bestemmelse.
Frontmures Heide.
Denne betinges af Etagernes Antal og Høide, der
atter afhænger af Husets Beliggenhed, Bestemmelse
osv.
I Byerne forlanges i Regelen ogsaa, at der tages
Hensyn til. Gradens Bredde, dels af sanitære Grunde,
dels for Betryggelse mod Ildsvaade.
Etagehøiden afhænger af Bygningens Bestem
melse og tildels af Værelsernes Dybde, d. e. Afstan
den mellem Facademur og Mellemmur eller, hvis en
saadan ikke findes, Afstanden mellem Facademur
og Bagmur.
Ogsaa for Etagehøiden foreskriver Loven i Al
mindelighed af sanitære Hensyn et Minimum. I
Kristiania maa saaledes (ifølge Bygningslovens § 44)
intet Beboelsesværelse have mindre Høide fra Gulv
til Loft end 2,50 m., dog kan ved Kjælder- ogKvist
værelser Høiden indskrænkes til 2,2 m. Er Loftet
skraat, regnes Middelhøiden.
I almindelige Beboelseshuse er Værelsernes
Høide 3,0—4,0 m., sjelden mere. Regnes Etagead
skillelserne til gjennemsnitlig 0,30 m. Tykkelse, saa
kommer man til en Høide af 3,3—4,3 m. fra Bjælke
overside til Bjælkeoverside.
Kristiania Bygningslov (§ 33) bestemmer forøv
rigt med Hensyn til Høiden, at ingen Bygning til
Gesimsens Overkant maa opføres til større Høide
end 5A Gange Gadens Bredde; men selv paa aabne
Pladse maa Høiden ikke overstige 17,50 m.
Bestemmelsen om Høiden i Forhold til Gade
bredden skal dog ikke hindre Nogen i at bygge til
12 m. Høide.
Ved Hjørnebygninger regnes Høiden efter Bred
den af den Gade, mod hvilken de har den længste
Facade. Er Facaden lige lang mod begge Gader,
regnes Høiden efter den smaleste. Er Tomten skråa,
maales Høiden fra Midten af Grundfladen.
Undtagelser fra disse Bestemmelser kan dog
tilstedes af Bygningskommissionen, hvor Bygningen
ifølge sin Bestemmelse, nødvendig tiltrænger en
større Høide, saavelsom livor der anbringes fladt Tag.
I Kjøbenhavn er Maximumshøiden for Beboelses
huse ifølge Loven 15,7 m., i Paris 20 m. og i Wien
24,6 m.
Mere end 6 Etager tillades ikke i nogen af
disse Byer.
I Kristiania finder man sjelden Huse med mere
end 4 Etager. (Forholdet vil imidlertid visselig i
Fremtiden forandre sig, eftersom Byen voxer i Stør
relse medKjæmpeskridt, da det vil svare bedst Regning
for Huseierne at opføre saa mange Etager som muligt.
Samtidig hermed burde ogsaa Gaderne gjøres meget
bredere end nu).
Naar man kj ender Stenens Vægt og "dens Mod
standsevne mod Knusning (den tilbagevirkende Fast
hed), saa kan man ved Beregning finde den største
Høide, hvortil man tør vove at mure uden at risi
kere, at Stenen knuses i de underste Lag. Den
saaledes beregnede Høide kaldes «Materialbelastnings
høiden».
Almindelig god Mursten taaler med Sikkerhed
en Belastning = 6 kg. pr. cm2 eller 60 000 kg. pr.
m2. 1m3 saadant Murværk veier 1600 kg. Mate
rialbelastningshøiden (h) findes da af følgende Pro
portion:
Har Muren kun sin egen Vægt at bære, saa
kan man altsaa gaa til denne Høide af 37,5 m.;
men skal den ved Siden heraf bære Vægten af
Taget og flere Bjælkelag, saa maa Høiden reduceres,
forat ikke Trykket skal overskride den tilladte
Grændse: 6 kg. pr. cm2.
Denne Beregning har især praktisk Værd, naar
Spørgsmaalet er om Opførelsen af høie Taarne,
Skorstenspiber etc.
Skal man f. Ex. opføre et 60 m. høit Taarn af
Murværk, saa kan man ikke i de nederste 2272 m.
bruge almindelig Mursten, men maa anvende en
Stensort, der kan taale en større Belastning pr. cm2.
Granit kan f. Ex. m.ed Sikkerhed udsættes for et
Tryk = 45 kg. pr. cm2 (der skal i Virkeligheden
et Tryk = 1 112—1 169 kg. pr. cm2, inden Granit
ten knuses. Man regner med 20—25 dobbelt Sik
kerhed).
Murstenens tilbagevirkende Fasthed er afhængig
af, hvor meget den er brændt. Saaledes regner man
Sikkerhedsbelastningen pr. cm2 til:
1600:1 = 60 000: h.
1 60 000
h = T6OO = 37’5 m-
for porøse, lysbrændte Mursten = 3—4 kg.
« almindelige gode do. =6 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
