Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
heyder i hans i 1884 udgivne Brochure «Ny Bygge
maade for By og Land».
Til Skraaafstivning i Væggene anvendes 5 å 7
cm. tykke Skraabaand, der opsættes indenfor Stubbe
væggene, altsaa i selve Rapningen.
Fig. 74 viser et vertikalt Snit gjennem en Bin
dingsværksvæg, der er isoleret ved Stubbepanel og
Lerrap : a = Fodstykket, b = ydre Panel, c =
indre Panel, d = Stubbepanel, e = Lerrapningen.
Fig. 74.
Stubbepanelet er her tegnet af almindelig Favne
ved, der er tilhugget saa meget i Enderne, at Ved
stykkerne passer ind i Falsene mellem de paa Stæn
derne spigrede Lister f.
Væggene bør helst paneles med horizontalt lig
gende Bord, saa man kan slippe at bruge Losholter.
Forat ikke Regnvandet skal standse i Fugerne, bør
da den ydre Klædning pløies sammen paa en af de
i Fig. 75, 76, 77 eller 78 viste Maader.
Vil man have vertikal Klædning, saa anbringes
udenpaa Stænderne Spigerslag, d. e. horizontalt
liggende 3 å 4 cm. tykke Bord, der spigres uden
paa Stænderne i ca. Im. indbyrdes Afstand. Til
disse fæstes den vertikale Paneling.
En saadan Væg falder efter Schønheyders Op
gave 30 å40 % billigere end en Laftevæg. Under
samme Forhold, hvor en Laftevæg koster Kr. 3,25
pr. m 2, kan man nemlig for en Bindingsværksvæg
med Lerrapning-Fyldninger regne Kr. 1,90 å 2,26
pr. m 2.
Panelinger og Pap er ogsaa billigere end Lafte
vægge, medens Udmuring med Mursten undertiden
kan falde kostbarere.
Fig. 78.Fig. 77.Fig. 75. Fig. 76.
e. Man kan panele Bindingsværksvæggen paa
begge Sider med horizontale Bord og fylde imellem
med slette Varmeledere, saasom Sagspon, tørt Sø
græs, Torvgrus, Mos og lignende og herved opnaa
meget varme Huse; men man maa da passe paa, at
Fyldmaterialiet er aldeles tørt, og at der ikke kan
trænge Fugtighed gjennem den ydre Paneling ind
i samme.
I sidstnævnte Øiemed bruger man enkelte Ste
der at bedække den ydre Klædning med præpareret
Pap eller Skifer; men Huset faar derved et mindre
tiltalende Udseende.
En stor Ulempe er, at Fyldmaterialiet i Tidens
Løb synker sammen, saa der danner sig tomme
Rum under Vinduerne og Ramstykkerne.
Losholter bør ikke bruges; thi ellers faar man
saamange flere saadanne Tomrum, der fremkalder
Træk.
Disse Rum kan man siden ei komme til at fylde.
Denne Ulempe med Sammensynkningen samt
Vanskeligheden ved at faa fuldstændig tørt Fyld
materiel og hindre, at dette senere bliver fugtigt ved
Slagregn etc, er Aarsag til, at Methoden sjelden
bruges for Beboelseshuse.
f. Man kan skaffe udmærket gode og varme Bin
dingsværkshuse ved Anvendelse af den af Hofbyg
mester C. Babitø i Berlin opfundne ildfaste Masse.
Vi skal senere nærmere omtale denne Masse,
der vistnok vil komme til at spille en betydnings
fuld Rolle i Husbygningskunsten i Fremtiden, og
her kun anføre, at naar den benyttes i den Hensigt at
skaffe varme Bindingsværkshuse, der tillige kan være
ildsikre, saa de ikke antændes af brændende Nabo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
