Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
gen bøiet opad til en liden Hage (b) for at holde
fast mod Stræk.
Fig. 101 viser dette, seet ovenfra.
Fig. 101.
Ankerstangen bør række 0,75—0,9 m. ind paa
Bjælken og saa langt ind i Muren, at den udvendig
kun dækkes af 1/a eller V* Sten.
Undertiden lader man den gaa tvers igjennem
Muren, saa den bliver synlig paa dennes Yderside.
Heraf bestemmes dens Længde.
Den Ende af Ankerstangen, som ligger i Mu
ren, er smedet sammen, saa den danner et Øie c,
hvorigjennem stikkes en Jernstang d af samme
Tversnit som Ankeret og af 0,6 m. Længde. Denne
Stang benævnes «Splinten».
Ankeret bør helst vrides lidt, saa Splinten ikke
staar lodret i Muren, men danner en Vinkel paa
45 ° med Vertikalen.
Hvis Ankeret gaar tvers igjennem Muren, hvor
ved Splinten bliver synlig udvendig, da smedes
denne ud, saa den danner en Forsiringpaa Væggen.
Splinten faar i dette Tilfælde ofte Formen af en
.Roset, der kan skrues fast til Ankerstangen, idet
dennes Ende er forsynet med Skruegjænger, og
Rosetten tjener som Underlagsplade for Skrue
møttriken.
Man kan ogsaa fæste Ankeret til Bjælkens
Overside istedetfor paa Siden. Isaafald bestaar
Splinten, naar den ligger inde i Muren, af en 2,5—3
cm. tyk Stang af rundt eller firkantet Jern. An
kerstangens Ende er da lagt dobbelt sammen og
herigjennem er udhugget et Hul for Splinten.
Skal Ankerne opfylde sin Hensigt at afstive
Muren, saa maa Ankerbjælkerne enten være helt
gjennemgaaende eller, hvis man ei har langt nok
Tømmer hertil, saa faar de skjødes paa en saadan
Maade, at de kan taale Stræk.
Skjødningen maa selvfølgelig finde Sted midt
over et understøttet Punkt, altsaa over Mellemmuren,
en Drager eller lignende.
Den udføres paa den Maade, at Bjælkeenderne
støder skraat mod hinanden, saa Sammenstødsfladerne
ligger i et vertikalt Plan, hvorefter der slaaes
igjennem en Holdhage (Fig. 102). Hagens nedad
bøiede Ender, der inddrives i Bjælkerne, bør fors;y
nes med Agnorer.
Fig. 102.
Istedetfor Holdhage kan ogsaa anvendes en
Stang Fladtjern og Kramper, eller Bjælkerne kan
skjødes sammen med Hageblad og Jernskruer; men
Bladene maa da ligge i Vertikalplanet.
De Bjælker, som ikke forankres, behøver ikke
at skjødes paa denne
Maade. Man lægger
dem som oftest Side
om Side paa Mellem-
muren. (Fig. 103).
I Bindingsværks-
huse kammes de ned
over Mellemvæggens
Ramstykker.
Med Hensyn til
Loftsbjælkelaget, saa
er her at mærke, at
Murremmer altid an
vendes under Bjælke
enderne, fordi en nøi-Fig. 103.
agtig Stilling af Bjælkerne her er nødvendig for
Tagkonstruktionens Skyld. (Fig. 104).
Fig. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
