Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
ved stumpt Sammenstød, og en Blik- eller Zinkplade
lægges imellera, for at ikke Endeved skal trykke
ind i Endeved og derved fremkalde en Synkning.
Det er en Selvfølge, at
ikke begge Stændere maa
skjødes i samme Høide.
Ved Anordningen af Bjæl
kelaget ovenpaa Drageren, er
det liensigtsmæssigt at kamme
ned en Bjælke paa liver Side
af den dobbelte Stænder. (Fig.
122).
Undertiden anordner man
mellem Stænderne et Spræng-
Fig. 122.
værk under Drageren (Fig. 123). Spændrigelen a
forbindes da med Drageren ved Jernbolte og Kiler.
Fig. 123.
Den Belastning, som en Stænder med Sikkerhed
kan bære, er i høi Grad afhængig af dens Længde.
Man kan ikke her basere Beregningen udeluk
kende paa Modstanden mod Knusning ved Tryk, der
for Furutræs vedkommende med 9-dobbelt Sikkerhed
kan sættes til 60 kg. pr. cm2 ; thi Stænderen kan
tillige være ndsat for Overknækning derved, at den
bøies, og jo længere den er, desto lettere kan dette
indtræffe.
Ifølge Morin kan man, naar Stænderens Længde
er 6, 12, 24 osv. Grange saa stor som dens Tykkelse,
basere Beregningen paa følgende tilladeligé Tryk
belastninger, naar Stænderen er af godt Furutræ :
Forholdet mellem Belastning i kg.
Tykkelse og Længde. pr. cm2.
Ifølge andre Forfattere kan den tilladeligé Be
lastning regnes saaledes
Forholdet mellem Belastning i kg.
Tykkelse og Længde. pr. cm2.
Vis . . . . 4/g X6o= 40 »
724 . . . . 3/g X6o= 30 kg.
Våe . . . . 2/c XGO= 20 »
Man vil heraf se, at Morins Værdier giver
større Sikkerhed.
Ved Hjælp af disse Opgaver kan man let ud
regne Dimensionerne.
Har man f. Ex. en Stænder, hvis Tykkelse man
antager vil blive 72* af dens Længde, og den skal
tige Tversnit i Kvadratcentimeter ifølge Morin være
P
~~ 19’
Den svenske Ingeniørkommission af 1886 opstil
ler følgende Formel for Beregning af, hvad en Stæn
der med Sikkerhed kan taale at bære
For Træ . . 0,0003
« Støbejern 0,0002
« Smedejern 0,0001.
S sættes for Furutræ = 60 kg., for Støbejern
= 600 kg. og for Smedejern = 750 kg.
Træghedsmomentet er for en Stænder af rekt
angulært Tversnit med Bredde b og Høide h :
T = 7i2 bh3. Er den firkantet, altsaa b= h, saa er
T = 712 h 4. Er den rund og kompakt med Diameter
=d , saa er T= -^ d 4, hvori ti som bekjendt er
= 3,1416.
Det Tilfælde indtræffer imidlertid ofte, at man
ikke kan understøtte Dragere ved Stændere eller
Søiler, fordi disse kommer iveien, idet man ønsker
E/Ummet frit.
Isaafald maa man anvende andre Forstærknings
methoder, der hyppigst bestaar i, at man lægger to
eller flere Dragere ovenpaa hinanden og sammen
binder dem med Jernbolte og Fortanding, Kiler eller
Dibler, saaledes som nærmere er beskrevet i Byg
ningsteknologien under sammensatte Bjælker.
Man kan ved Beregningen af en saaledes sam
mensat Drager meget godt benytte Formelen P . 1 =
b . h 2, fordi den største tilladeligé Spænding er valgt
med saa stor Sikkerhed.
Ve Ve X 60 = 50 kg.
7« . . . . 7g X6o= 10 »
bære en Belastning = P kg., saa maa dens nøiag-
S "F
P = 1-f k . F I 2 (i kg- Og cm^
Bogstavernes Betydning er følgende:
P = Totalbelastningen i kg.
S = den største tilladeligé Paakjending
i kg. pr. cm2 for Tryk.
F = Stænderens Tversnit i cm2.
1 = dens Længde i cm.
T = Trægliedsmomentet.
k = en Koefficient, der har følgende
Værdier :
Ve 37 kg.
Vl2 30 »
724 19 . »
7« V/2 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
