Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Paa den anden Side faar Vinden større Magt
paa Taget, jo steilere dette er.
I sydlige Lande, hvor der raser stærke Orkaner,
er steile Tåge af denne Grund en Umulighed. Man
gjør derfor Tågene der meget flade, idet Hensynet
til Vinden bliver afgjørende, medens man lidet eller
intet er plaget af Sne.
Hos os naar Vinden sjelden op til saadan Styrke,
at steile Tåge ikke lader sig anvende.
I det vestenfjeldske og nordenfjeldske Norge
har man imidlertid ikke saa faa Exempler paa, at
Stormen har flyttet hele Huse og anrettet stor
Ødelæggelse.
Tagtækningsmaterialets Beskaffenhed spiller og
saa en stor Rolle ved Bestemmelsen af Tagfladernes
Heidning; thi hvert Material lader sig kun benytte
ved bestemte Heldninger.
Jo fladere Taget er, desto glattere og mere
sammenhængende maa Tagtækningen være.
Man opstiller i Regelen følgende Forhold for
de forskjellige Tækningsmaterialier, der er saaledes
at forståa, at vedkommende Material ei maa anven
des paa fladere Tåge end det her angivne Forhold,
Til denne Tabel skal bemærkes, at den angiver
den største tilladelige Fladhed, og at man i Almin
delighed ikke bør gaa ned til denne yderste Grændse ;
thi Erfaring lærer hos os, at Tagheldningen ved
Teglstens- og Skifertage ikke bør være under —o
T> T>
Ved fladere Tag, f. Ex. -j og -= , er man let ud-
sat for at faa Lækage derved, at Regnen pidskes
op under Tækningen.
En god Heidning er første Betingelse for Ta
gets Tæthed og Husets Bevarelse, og man maa
derfor under vore klimatiske Forhold være forsigtig
i denne Henseende.
Ved Metaltage bør man ogsaa vælge stærkere
T>
Heidning end j~-.La
Med Træcementtage er derimod Forholdet ganske
anderledes, hvilket vi senere nærmere skal paavise.
Naar man nutildags ikke bruger saa steile Tåge
som i gamle Dage, saa er det væsentlig, fordi
Ulemperne ved dem er, at de faar et stærkere Vind-
tryk, at de er mere ildsfarlige end de flade Tåge,
fordi de er mindre tilgjængelige, og at de er kost-
barere, fordi Tagfladerne bliver større og Skorstens-
piberne høiere.
Selvfølgelig spiller ogsaa Hensynet til, hvor
høit Mørkloft man ønsker, hvorvidt der her skal
indrettes Kvistværelser eller ei etc, en afgjørende
Rolle, om ikke netop paa Tagfladernes Heidning,
saa ialfald paa Tagværkets Konstruktion ; thi man
kan, saaledes som vi senere skal paavise, opnaa at
tfaa et høit Loft, selv om Taget er fladt, naarLof-
væggene forhøies over øverste Bjælkelag, og den
saakaldte franske eller svenske Tagstol benyttes.
4. Belastningen.
Inden vi gaar ind paa den nærmere Beskrivelse
af Tagværkets Konstruktion og Tagtækningen, vil
vi under disse indledende Bemærkninger om Taget
i sin Almindelighed ogsaa omtale den Belastning
og de ydre Paavirkninger, hvorfor et Tag udsættes,
da disse Ting er fælles for alle Tagkonstruktioner.
Det er nødvendigt at kjende Belastningens
Størrelse og Maaden, hvorpaa de ydre paa Taget
angribende Kræfter virker, for derefter at kunne
bestemme de i Konstruktionen anvendte Materialiers
Dimensioner og Sammensætningsmaader.
Belastningen deles i to Dele, nemlig:
1. den permanente Belastning, der repræsenterer
Vægten af Tagtækningen og Tagværket, og
2. den tilfeldige Belastning, der bestaar af:
a. Snebelastningen
b. Vindtrykket.
Den permanente Belastning varierer meget og
bør ved vigtige Konstruktioner bestemmes ved Væg-
ten af de forskjellige Dele.
Den af Stokholms Ingeniørforening Høsten 1886
nedsatte Kommission, som skulde indkomme med
Betænkning om, hvilke Belastninger og Paakj endin-
ger man i Almindelighed bør lægge til Grund for
Beregninger ved Husbygninger, har med Hensyn
til Taget bestemt, at den permanente Belastning pr.
m 2Tagflade (heri ikke indbefattet Tagspærrer og
men ovel paa steilere : _&, <n
Halmtag . . v H = ,-5-
R
Nævertag med Torv over . . . . H = -r-
Almindeligt Tagstenstag . . . . H= -j
Almindeligt Skifertag. H = -=-0
T)
Paptag _.’... H = –Q-
TD
Metaltag H = y^-
Asfalttag H = |f
Træcementtag H = .
Tagaaser) kan sættes til:
Asfaltpap paa Bordtag (2,5 å 3 cm.) =30 kg. pr. m 2
J«rn- og Zinkplader paa do. = 35—40 —
Tagsten paa Lægter . . . . =60 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
