Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Naar Ramstykket kommer længere ind paa Hane
bjælken, saa bør man anvende den i Fig. 223 anty
dede Forbindelsesmaade. Stænderen føres her helt
op til Spærren og indtappes i denne eller forbindes
med samme ved svalehaleformigt Blad. Ramstykket
indfældes paa Siden af Stænderne under Hanebjæl
ken, og denne bør i dette Tilfælde forbindes med
Spærren ved svalehaleformigt Blad.
Fig. 223.
Det heldigste er, at der kommer en Mellemvæg
ret under hver Tagstol. Bygninger med gjennem
gaaende Korridorer langs efter Midten vil have 2
Mellemvægge. Den dobbelt staaende Tagstol egner sig
derfor bedst til Anvendelse ved saadanne Huse.
Det kan dog være tilladeligt at rykke Tag
stolen indtil 2 m. ud til Siden for den understøt
tende Væg, naar man anvender Fodstykke, saa
Stændernes Tryk fordeles jevnt paa alle Bjælker.
Længdeafstivning tilveiebringes som sæd
vanlig ved Strævere eller Kopbaand fra Stæn
derne op under Ramstykkerne.
Undertiden skaffer man ogsaa en Tveraf
stivning ved Strævere fra Stænderne op under
Hanebjælkerne i Hovedbinderne, saaledes som
antydet paa Fig. 221 ved punkterede Linier;
men da en saadan Tverafstivning ikke strængt
taget er nødvendig, og da den hindrer den frie
Passage, saa anvendes den i Almindelighed ikke.
Afstivning ved Stormlægter er ikke abso
lut nødvendig ved dobbelt staaende Tagstol.
men bør dog helst bruges.
Til Stændere og Strævere benyttes i Regelen
16 X 16 cm. firkantet Tømmer, til Ramstykkerne
16 X 18 cm., til Hanebjælker og Spærrer 13 X 18 cm.
Hanebjælkens Længde kan her være 5 m.
Man faar da ved Vs Tåge som Maximum I1 =
3 m. og 1 = 4,5, altsaa Spærrelængden = 772 m.
Ved den dobbelt staaende Tagstol har man den
Fordel at kunne faa et forholdsvis frit Loftsrum,
og Tagstolene kommer i Almindelighed ikke i Kol
lision med Røgpiberne.
Skal man indrede Kvistværelser paa Loftet,
kan Hanebjælkerne tjene som Loftsbjælkelag og
Tagstolene som Yægge for disse Værelser. Den
dobbelt staaende Tagstol bruges derfor meget; men
man foretrækker imidlertid i den nyere Tid den
dobbelt staaende Aasetagstol (Fig. 233), der senere
skal nærmere beskrives.
Den tredobbelt staaende Hanebjælke
tagstol.
Fig. 224 viser Exempel paa en tredobbelt staaende Hane
bjælketagstol, der tidligere undertiden har været anvendt ved
steile Tåge.
Man benyttede da to Hanebjælker over hinanden til Af
stivning for Spærrerne. Den øverste Hanebjælke kaldes Spids
bjælken.
En Tverafstivning tilveiebringes her ved Stormbaand, der
fæstes til Loftsbjælkerne, de ydre Stændere, Hanebjælken og
den øverste midtre Tagstol, saaledes som Fig. 224 viser.
Længdeafstivning skaffes paa sædvanlig Maade ved Stræ
vere mellem Stænderne og Kamstykkerne og tillige ved Storm
baand.
Ved denne Tagkonstruktion kan 1 være = 41/» m., I1 = 31/2
mog1" = 2 m., altsaa samlet Spærrelængde =10 m. Byg-
Fig. 224.
Da det bliver vanskeligt at skaffe Loftsbjælkerne fornøden
Understøttelse ved denne store Spændvidde, har den tredobbelt
staaende Hanebjælketagstol i vore Dage ingen Anvendelse.
Den liggende Hanebj ælketagstol.
Den liggende Hanebjælketagstol er fremstillet i Fig. 225
med enkelte Detaljer i Fig. 226 og 227.
Den har den Fordel at skaffe et frit Loftsruto, men be-
og B følgelig = ~ . 7,5 = 12,5 m.
10
ningens Bredde bliver da -g- . 10 = 16,7 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
