Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Fig. 249.
b. Tagværk i middelbar Forbindelse med Lofts
bjælkelaget eller Tagværk med Loftsvægge.
Man bruger~ meget i den senere Tid at forhøie
Frontvæggene I—21—2 m. over Loftsbjælkelaget.
Herved opnaaes mange store Fordele:
For det første faar man nemlig et høiere og
rummeligere Loftsrum, samtidig med, at Taget kan
gjøres fladere.
For det andet er der god Anledning til i de
forhøiede Yægge at anbringe Vinduer og derved
skaffe god Belysning ind paa Loftet.
Tagvinduernes Antal kan derved indskrænkes
til et Minimum, hvilket er en Fordel, da der let
vil fyge Sne eller drive Vand ind paa Loftet gjen
nem Vinduer i Tagfladen.
For det tredie faar Huset et smukkere Udseende
derved, at Væggen ovenfor øverste Etages Vinduer
bliver høiere, saa man faar bedre Plads til at
anbringe en rig Gresims etc.
Tagspærrerne kan ikke længere komme
i umiddelbar Forbindelse med Loftsbjæl
kerne, og herved taber vistnok Tagkonstruk
tionen noget af sin Soliditet, idet den ufor
skyvelige Triangelforbindelse, som dannes
af Spærrer og Loftsbjælke, opha3ves, og
Forbindelsen bliver mere sammensat.
Den indirekte eller middelbare Forbin
delse mellem Spærrerne og Loftsbjælken
iværksættes ved den franske eller svenske
Tagstol. Konstruktionen er hos os indført fra
Sverige og kaldes derfor den svenske Tagstol;
men den er egentlig af fransk Oprindelse.
Den benævnes ogsaa hos os undertiden
KnæstoMen. I Danmark bruges Benævnel
sen Trempéfoæggen eller TrempélstoMcen.
I Fig. 250 fremstilles et Exempel paa
Anvendelse af d-en svenske Tagstol.
Belastningen fordeles paa
hensigtsmæssigste Maade, naar
Spærrens Understøttelsespunkter
falder saaledes, at det mellemste
Stykke af samme, altsaa be (Fig.
250), er */io og begge Sidestyk
kerne, ab og cd, liver lig 3/io af
Spærrens hele Længde; men det
indtræffer dog hyppigt, at man ei
kan befølge denne Regel, dels
fordi Tagstolens Strævere der
ved vikle faa en for steil Stilling,
naar Loftsvæggene er høie, og
dels fordi Hanebjælken ved meget
store Spændvidder vilde blive
lidt for lang.
Det i Fig. 250 fremstillede Exempel paa et
simpelt Hanebjælkegebind med svensk (fransk) Tag
stol passer godt som Hovedbinder for det italienske
Aasetag (Rigeltaget). Herom nærmere siden.
Fig. 251, 252 og 253 viser den svenske Tagstol
i større Maalestok.
Trykket af Spærren a overføres gjennem Stræ
veren c ned paa Loftsbjælken f. Stræveren staar
med Top og Forsats i saavel Spærren som i Lofts
bjælken.
For at tilveiebringe en triangulær Forbindelse,
der kan holde det Hele sammen, anvendes Stikbjæl
ken b, der omfatter Spærren a med svalehaleformigt
Blad, hvorigjennem slaaes en Trænagle eller stor
Spiger, samt overblades og fastspigres eller fast
boltes til Stræveren c.
Istedetfor Anvendelse af svalehaleformigt Blad
kan ogsaa Spærren nedtappes i Stikbjælken. (Fig.
Fig. 250.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
