Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
men der kammes Spærrer paa samme i 1 in. ind
byrdes Afstand, og paa disse anbringes Bordtaget,
ligedan som ved det egentlige Aasetag.
111. Gavltagværk uden Hioftsbjællcclag-
Der findes mange Lokaler, saasom EAdehuse,
store Haller, Kirker osv., hvor intet Loftsrum til
trænges, men hvor man tvertimod ønsker at sløife
Loftsbjælkelaget for at faa Rurnmet saa frit som
muligt, idet selve Tagets indre Flade kommer til
at danne Loftsfladen.
I Begyndelsen af vort Aarhundrede og tidligere
anvendte man meget Trækonstruktioner i Form af
Hæng- og Sprængværk eller i Bueform til Tagværk
uden Loftsbjælkelag.
Det er især Franskmændene Ardant, Delorme
og Emy, som har gjort sig berømte ved Konstruk
tionen af saadanne Tåge.
I den nyere Tid foretrækker man i Almindelig
hed, efterat Jernindustrien har gjort saa overordent
lig store Fremskridt, at benytte enten udelukkenSe
Jern eller en Kombination af Jern og Træ ved Kon
struktion af Tagværk uden Loftsbjælkelag; thi man
har isaafald let for ved Hjælp af tynde Jernstænger at
ophæve Horizontaltrykket mod Ydervæggene uden i
nogen betragtelig Grad at indskrænke det frie Rum.
Man maa imidlertid paa den anden Side ikke
betragte den udelukkende Anvendelse af Træ ved
saadanne Tagkonstruktioner som et tilbagelagt
Standpunkt eller et forældet System; thi man har
fra den nyeste Tid udmærkede Exempler at støtte
sig til.
Vi skal i saa Henseende henlede Opmærksom
heden paa Arkitekt Nyrops prægtige Buetage (saa
vel Bordbue- som Gritterbuetage) ved Landbrugs-,
Industri- og Kunstudstillingen i Kjøbenhavn 1888.
Man kan dele Tagværk af Træ uden Loftsbjælke
lag i følgende 2 Hovedklasser :
a) Polygonale Tåge,
b) Buetage.
De polygonale Tåge benævnes ogsaa Spræng
værkstage eller Ardanfslce Tåge.
De sammensættes af rette Tømmerstokke, der
tilsammen danner en Polygon, som tangerer en ind
vendig Cirkel.
Af Buetage har man atter 2 Slags, nemlig:
a) Planke- eller Bordbuetage og
(3) Gitterbue- eller Buefagværhstage.
Ved førstnævnte dannes Buer af Planker eller
Bord, der fæstes sammen enten paa høi Kant eller
paa Fladen og udskjæres eller krummes, saa de
danner en Cirkelbue.
Sidstnævnte bestaar af cirkelformede Rammer,
indbyrdes forenede med Tænger og Kryds, (Verti
kaler og Diagonaler), altsammen dannet kun af
Bord eller Planker.
PlanJcebuetagene inddeles i 2 Underafdelinger,
nemlig :
1) Delorme’s Tagkonstruktion, hvor Buen er sam
mensat af korte Planker eller Bord, stillede ved
Siden af hinanden paa høi Kant og udskaarne
efter en Cirkel, og
2) Eim/s Tagkonstruktion, hvor Buen er sammen
sat af flere paa hinanden paa Fladen lagte Plan
ker eller Bord af fuld Længde,- krummede
efter en Cirkel.
a. Polygonale Tåge, Sprængværkstage, eller den
Ardantfske Tagkonstruktion.
Saadanne Tåge er i sin simpleste Form frem
stillede i Fig. 310 med enkelte Detaljer i Fig. 311
og 312.
De dannes som Aasetage med 3—4 m. Afstand
mellem hver Hovedbinder.
Sidstnævnte bestaar af de enkelte Spærrer a,
der nedentil omfattes af de dobbelte Stændere b.
Endvidere håves de enkelte Strævere c og Tang
forbindelsen d.
Stræveren c omfattes nedentil af den dobbelte
Stænder b. Oventil støder den med Forgats uden
Tap i Spærren, til hvilken den fastboltes.
I Toppen anvendes en Spændbjælke e, der for
bindes med Spærren ved Jernskinner, da den tillige
maa holde sammen.
Spændbjælken ophænges paa Midten i en dob
belt Hængesøile f, der bærer Mønsaasen og hoved
sagelig anbringes, forat man kan faa istand en
Længdeafstivning ved liggende Andreaskors mellem
Mønsaasen og Hængesøilerne.
Stræveren c, Spærren a og Spændbjælken e
tangerer en Halvcirkel.
Et polygonalt Tag i denne simple Form lader
sig anvende for indtil 14 m. Spændvidde.
Som man af Tegningen vil se, er Tagkonstruk
tionen egentlig sammensat af 2 Sprængværk, hvor
fra ogsaa Navnet Sprængværkstage skriver sig.
Den midterste Del af Spærren a, Stræveren c
og Spændbjælken e danner nemlig et Sprængværk,
der bærer Mellemaaserne. Den midterste Del af
Spærren er altsaa Spændrigelen, medens Stræveren
c og Spændbjælken e begge kan betragtes som Stræ
vere. Sidstnævnte er da tillige Stræver for Spræng
værket under den anden Tagflade og faar altsaa
Tryk fra modsatte Kanter, der ophæver hinanden
i Midten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
