Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
a, og en svensk Tagkonstruktion, idet Ydervæggene De krumme Tagnader fremstilles ved krumt
er forbøiede over Loftsbjælkelaget. Dette bæres udskaarne Træstykker, der fæstes til de rette Spær
af Hængesøilen i Midten.
Fig. 368.
Ved det af nærværende Bogs Forfatter paten
terede Svinebus ved Eg Sindssygeasyl er Hænge
søilen dannet af et hult Jernrør, hvorved man sam
tidig erholder en kraftig Ventilationspibe. Røret
er oventil og nedentil tildannet saaledes, at saavel
Gradspærrer som Loftsbjælker faar et godt og sik
kert Leie.
Er Telttagets Tagnader krummede eller bøiede,
saaledes som ofte finder Sted ved Bygværker i
Renaissanee- og Rokokostil, saa er ved en saadan
Konstruktion kun at bemærke, at Tagværkets indre
Kjærne altid er dannet som en Pyramide med rette
Gradspærrer og en Midtstænder eller Hængesøile,
hvorimod Gradspærrerne oventil slutter sig. (Se
Fig. 369).
Fig. 369.
rer. Disse afstives ved borizontale Tænger, der
omfatter Midtstænderen. Forlænges disse Tænger
udenfor de rette Spærrer, saa danner de Støtte for
Tagaaserne og for de krumt skaarne Træstykker.
Som oftest kommer Aasetagværk til Anven
delse ved denne Slags Konstruktion.
Saadanne Telttage med krumme Flader pleier
meget hyppig at danne den øvre Afslutning paa
Tagryttere.
Er Grundplanets Sider saa store, at Tagaaserne
mellem Gradspærrerne tiltrænger Understøttelse,
saa sker dette ved Anbringelse af Mellemspærrer,
der enten slutter sig sammen oventil i Hængesøilen
eller indsættes i Vexler mellem Gradspærrerne.
7. Taarne.
Et Taarn kan betragtes som et Telttag med
stor Høide.
Af Hensyn til Stabiliteten mod Vindtryk bør
dog Taarnets Høide ikke overstige det femdobbelte
af Basisens Bredde. I Regelen varierer Heiden mel
lem 372 å 4]/2 Gange Bredden.
Fra alle Hjørner gaar Gradspærrer op til Taarn
spidsen og mellem Gradspærrerne Skiftspærrer.
Spærrerne maa afstives for hver 3 å 472 m.
Høide. Dette sker ved indlagte Bjælkelag, der
kammes og boltes fast til Spærrerne og deler Taar
net indvendig i flere Etager.
Gradspærrerne maa aldrig afbrydes ved Bjælke
lågene, men fortsætte i et fra Foden til Spidsen.
Ved høie Taarne er man nødt til at skjøde
disse Spærrer, da det vilde falde for kostbart at
faa saa langt Tømmer. Skjødningen udføres ved
det lige Blad og Sammenboltning eller stumpt Sam
menstød og Laskning; men altid saaledes, at Ende
træ trykker modEndetræ (med enMetalplade imellem).
Der maa ikke anbringes horizontale Træforbin
delser ind mellem Skjødningen, da derved fremkaldes
en Synkning ved Træværkets senere Udtørring og
Sammentrykning.
Skjødningen maa vexle i Etagerne saaledes, at
kun det halve Antal af Spærrerne skjødes i en
Etage.
Fra det 13de indtil Begyndelsen af vort Aar
hundrede brugte man at konstruere Taarnene som
flere paa hinanden staaende Etager med liggende
Tagstole, adskilte ved Bjælkelag. Konstruktionen
krævede en Mængde Tømmer. Ved de paa hinan
den lagte Tømmerstokke, hvor Endeved trykkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
