Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Man raaa ved Udsmedningen af Bolteliullerne
være oprrærksom paa, at Baandenes Tversnit ikke
svækkes ved Øiet. Man anser tvertimod en For-
stærkning af Tversnittet sam
¥~^.d mesteds ønskelig:, saaledesmesteds ønskelig, saaledes
at Øiets forreste Tversnit cc-
X^dT (Fig. 426) og Tversnittene d,
hvor Øiet forbindes med Stan-
Figi 426- gen, forøges med 7* og begge
fJnit a og b med indtil 7s af Stangens Tykkelse.
Undertiden er Trækbaandene fra Spærrefoden
dobbelte. Den i Fig. 425 viste Forbindelse bliver
da ligedan, kun med den Forsk] el, at de dobbelte
Baand kommer ndenpaa Skjødningspladerne, og en
Ring lægges imellem disse for at holde dem paa
Afstand. (Fig. 427).
Fig. 427.
Trækbaandenes Stramning iværksættes ved
Skr<iemøttrikerne paa Bagsiden af Skoen og ved
støn e Spændvidder tillige ved Skrueindretninger,
anbragte paa Midten af det horizontale Trækbaand
samt midt paa hvert af de til Mønnet opadgaaende
Trækbaand.
Disse Skrueindretninger paa Midten af Baan
dene konstrueres enten paa den i Fig. 428 eller
429 angivne Maade, idet Baandene ved Skrueste
det kappes af og forsynes enten med modsatte Skrue
gjænger i Enderne, der forenes med en Dobbelt
muffe efter Fig. 428, eller ved det i Fig. 429 viste
Arrangement. Ved Omdreining af Dobbeltmuffen d
eller Dobbeltskruen e vil Baandene blive strammede.
Fig. 429.
Man bør fra Begyndelsen af give dem saa
dan Stramning, at Spærrerne faar en svag Bøi
ning opad, hvorved de bliver betydelig stivere.
Men Hensyn til Tagværkets Længdeafstivning,
saa erholdes denne vistnok i væsentlig Grad ved
Aaserne; men man anbringer ogsaa ved store Spænd
vidder mellem de forskjellige Hovedbindere Strævere,
saa at de krydser hinanden som liggende Andreas
kors. Se Lændesnit Fig. 430.
Den her viste Polonceaus Tagkonstruktion med
1 Stræver midt under hver Spærre kaldes et System
af Iste Orden.
Den kan anvendes for Spændvidder indtil 15 m.
Spærrens Længde kan nemlig være 9 m., da den har
Fig. 430.
Understøttelse paa Midten og ved Mønnet, og Spænd
vidden ved 7s Tåge følgelig — . 9 = 15 m.
Ved det* i 1864 opførte Ridehus paa Akershus
Fæstnings Glaci er Konstruktionen dog benyttet
io™ en Spændvidde= 19,77 m. Stænderne er her af
Træ. Strækbaandene nærmest Spærrefoden er af 52
mm. Rundtjern; de øvrige Strækbaand er 44 mm. do.
Ved større Spændvidder maa Spærrerne under
m!ottes paa flere Steder.
Ved Anvendelse af 3 Strævere under hver
° prerre, se Fig. 431, fremkommer Polonceaus System af
2 Jen Orden, der benyttes for Spændvidder indtil 30 m.
Spærrelængderne kan nemlig være 472X4= 18 m.
og følgelig Spændvidden — . 18 = 30 m.
Er Taget fladere end 7s, saa bliver saavel i dette
som i alle andre Tilfælde Spændvidden noget større.
Det midterste horizontale Trækbaand pleier
man ved dette System at støtte ved en Hængestang
fra øverste Muffe, fordi Baandet faar en stor Længde.
For endnu større Spændvidder kan man bruge
5 Stændere under hver Spærre, hvorved fremkom
mer Polonceaus System af 3die Orden, der kan an
vendes for 45 m. Spændvidde.
Videre pleier man sjelden at gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
