Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Hængesøilen faar derved paa hver Side en Be
lastning = bf, altsaa tilsammen 2 bf = bg = q,
idet Vinklerne AED og ADE er forudsat at være
lige store.
De to Skraastrævere AD og D B overfører alt
saa til Hængesøilen en Belastning = q, saa at
denne følgelig af Tagets Vægt faar at bære Be
lastningen 2 q.
Lægger man nu sammen Kræfterne i de to Po
lygoner, saa bliver Hængesøilens Tversnit at be
regne efter et Stræk = Q -|- 2 q, Stræverne CE
og C F efter det ved deres Fodpunkter herskende
Tryk ao (Fig. 512) -\- ac (Fig. 513), Spærretaaen
efter Trykket cd -f- cb osv.
Paa lignende Maade gaar man frem ved andre
Tagkonstruktioner.
Vi anser det for overflødigt at anføre flere
Exempler, idet Principerne formentlig med tilstræk
kelig Tydelighed fremgaar af, hvad der i det Fore
gaaende er sagt.
2den Åfdeling : Tagtækningen.
Tækningen danner Tagets ydre, beskyttende
Flade. Den skal hindre Regn og Sne i at bane
sig Vei til de indre Dele. Derfor er Tætlied og
JJgjennemtrængélighed for Vand de vigtigste Betin
gelser for en god Tækning.
Ved Siden heraf forlanger man ogsaa, ialfald
i Byerne, Ildsifckerhed, d. e. Tækningsmaterialiet
skal beskytte mod Ild, der kommer udenfra, altsaa
fra brændende Nabohuse.
Endvidere fordrer man Lethed, Variglied og
Billighed.
ÆstJielislce Hensyn kan ogsaa komme til at
gjøre sig gjældende, idet man ønsker at vælge et
Tagtækningsmaterialie, som tåger sig smukt ud, og
som staar i Harmoni med Bygningens Stil og Om
givelserne.
Lethed er ønskelig for ikke at faa for stor død
Belastning paa Tagværket.
At Tækningsmaterialiet kan vare gjennem en
lang Række af Aar, og at det er af en saadan Be
skaffenhed, at man slipper hvert Aar at have store
Reparations- og Vedligeholdelsesudgifter, er selv
følgelig en meget ønskelig Ting.
Prisbilligheden opfatter man ofte paa en for
kjært Maade. Mange Bygherrer er tilbøielige til
at vælge det Material, der medfører de mindste
øieblikkelige Udgifter, men som dog i Tidens Løb
paa Grund af Uvarighed og hyppige Reparationer
kommer til at blive dyrere, end om man fra Begyn
delsen af havde bestemt sig til at gjøre et no
get større kontant Udlæg for at faa en solidere og
bedre Tækning.
Erfaring viser her som i mange andre For
holde i Livet, at det billigste ofte i Tidens Løb
kan blive det kostbareste.
Det er en gjennemgaaende Regel, at det i An
læg dyreste Tagtække er det i Vedligeholdelse bil
ligste og omvendt.
Ovennævnte Fordringer tilfredsstilles selvfølge
lig i ulige Grad af de forskjellige Tækningsmate
rialier. Der findes iieppe noget Material, som kan
siges til Fuldkommenhed at tilfredsstille alle For
dringer.
Det gjælder derfor om at gjøre et fornuftigt
Valg efter Bygningens Art og Beskaffenhed, dens
Beliggenhed, efter de klimatiske Forholde og efter
de Materialier, som man har lettest for at faa fat
i paa Stedet.
National-økonomisJce Hensyn bør ogsaa tages i
Betragtning. Vort Land frembringer saa mange
gode Tækningsmaterialier, at man saa lidet som
muligt bør indføre saadanne fra Udlandet.
Man kan inddele Tækningsmaterialierne i to
Hovedgrupper, nemlig:
A. de ildsilcre Materialier og
B. de brændbare do.
Sidstnævnte er ifølge Bygningsloven forbudt i
Byerne, og kan derfor kun komme til Anvendelse
paa Landet.
A. Til den første Hovedgruppe hører:
1. Teglstenstage.
2. Skifertage.
3. Metaltage.
4. Paptage.
5. Asfalttage (og DornIske Lertage).
.6. Træcement- og Vulkancementtage.
B. Til den anden Hovedgruppe kan regnes:
7. Spontage, Sjingeltage og Flisetage.
8. Halmtage.
9. Torvtage paa Næver.
10. Simple Bordtage.
11. Grlastage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
