Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa kaldet Nakke, Hage eller Næse. Ved denne
hukes Stenen ind paa Taglægterne og holdes
derved fast, saa den ikke glider paa Tagfladerne.
Fig. 514.
Fig. 515 fremstiller en S-formet Tagsten i Plan,
Længdesnit og Tversnit.
Fig. 515.
De fra Udlandet indførte S-formede Tagstene er
enten graa, blaa eller gule. De graa kommer fra
Belgien, de blaa, der er glasserede, fra Holland og
de gule fra det sydlige Sverige, Danmark eller
Nord-tyskland.
De almindelige, uglasserede Tagstene trækker
paa Grund af sin Porøsitet meget Vand til sig
(12—15 %), hvorved Belastningen paa Taget i
Regnveir kan øges ganske betydelig. Dette er en
Ulempe.
Meget hyppig, men dog ikke altid, vil de
uglasserede Tagstene efter en Tids Forløb begynde at blive
mosgroede. Det vegetabilske Lag, Mosen, der har
sat sig paa Stenene, bør fjernes ved Afskrabning,
idet Stenene tages af og skures rene med Sand og
Vand. Dette gjælder for alle Former af
uglasseret Tagstene.
For at undgaa disse Ulemper, har man
overtrukket Stenene med en Glassur. De bliver da
meget varigere, men tillige saa kostbare, at man
staar sig bedre paa at tække med Skifer.
Naar Stenens Længde er 37 cm., saa gjøres
Afstanden mellem Taglægterne fra Overkant til
Overkant = 26—29 cm., hvorved Stenene kommer
til at overdække hinanden 11—8 cm.
Lægterne er i Regelen 3—4 cm. tykke og 6 cm.
brede. De spigres som oftest ovenpaa et Bordtag,
bestaaende af Over- og Underliggere, der hondrages,
saaledes som tidligere i Fig. 204 fremstillet.
Fig. 516.
Der anbringes en Lægte nederst ved
Tagskjægget og en øverst tæt ved Mønnet, og imellem
disse fordeles de andre Lægter, saa at den
indbyrdes Afstand bliver, som ovenfor anført.
Dog pleier man ofte at gjøre Afstanden mellem
den nederste og den næst nederste Lægte lidt
mindre, forat Stenene kan komme til at skyde godt
ud over Gresimsen, saa Tagvåndet ikke kommer ind
under denne. Dette opnaaes bedst ved nederst
langs Tagskjægget at benytte de nye saakaldte
Hauff’ske Tagrendestene, der senere vil blive
nærmere omtalt og skitseret (Fig. 616) under
Beskrivelsen af Tagrender.
Man bør ogsaa iagttage at gjøre den nederste
Lægte saa meget tykkere end de andre som
Stentykkelsen, forat Tagfladen overalt skal faa samme
Heldning.
Bordene i det underliggende Bordtag maa, naar
de dannes som Over- og Underliggere, ligge i
Retning med Vandløbet, altsaa ovenfra nedad efter
Tagets Flugt og ikke paatvers.
Har man et Aasetag efter italiensk Mønster,
saa spigres Bordene direkte paa Aaserne.
Bestaar derimod Tagværkets øverste Del af
Spærrer, saa spigrer man paatvers af disse 5 cm.
tykke Planker, der kaldes Rafter, og til disse fæstes
da Bordtaget ligedan som til Aaserne.
Afstanden mellem Rafterne gjøres 1—1,2 m.,
naar Tagbordenes Tykkelse er 2,5—3 cm.
Afstanden mellem Spærrerne bør heller ikke være over
1 m. ved Teglstenstage.
Tagets Heldning maa være saadan, at dets
Høide ligger mellem ½ — ¼ af Bygningens Bredde.
Fladere Tage bør ikke tækkes med Teglsten,
medmindre denne er glasseret, thi da kan man i
Nødsfald gaa ned til H = 1/5 B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
