Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Under Metalrenden anbringes en tæt Bordpane
ling. Metalpladerne bør helst bøies i Kanterne
under Stenene, og i Bøiningen indlægges en tynd
Stang af galvaniseret Rundt] ern eller tyk Jerntraad,
forat ikke Bøiningen skal klemmes flad sammen af
Stentyngden. Hensigten med denne Bøining er at
hindre Tagvandet, der kommer løbende med en vis
Fart ned langs Tagfladerne, at trænge op ind un
der Stenen og over Kanten af Pladerne.
Naar Huset ei har Brandgavle, saa maa man
beskytte Enderne af Taget ved de saakaldte Vind
hord eller Vindskier (Fig. 521) for at hindre Vinden
i at gribe ind under Stenene og kaste disse af
Taget.
Fig. 521.
Vindskierne a spigres fast til Enderne af Tag
aaserne eller til Spærrerne og maa have saadan
Bredde, at de dækker for Tagaaserne eller Rafterne,
Tagbordene og Lægterne, samt rager lidt op over
Tagstenene.
Strækker ikke et Bord til, kan man bruge to,
der dækker noget over hinanden, saaledes som i
Fig. 521 fremstillet.
Til øverste Kant spigres Dæklisten b, der tje
ner til end yderligere Beskyttelse mod Fugtighed
og Vind.
(Istedetfor ved Bord kan Hensigten ogsaa op
naaes ved Metalplader).
Ved overskyden de Tåge eller Schweizertage
vil de Tagbord, der dækker for den overskydende
Del af Taget, blive synlige nedenfra. Disse bør der
for for et bedre Udseendes Skyld høvles. Under
tiden paneles ogsaa af denne Grund Spærrerne eller
Aaserne under med høvlede Bord, hvis man ikke
af arkitektoniske Hensyn foretrækker at lade disse
Konstruktionsdele være synlige.
Ifølge. Kristiania Bygningslov (§ 35) maa den
nedre Del af Bordtaget mod Tagrenden eller Ge
simsen indklædes med Metalplader i mindst 15 cm.
Bredde ind under Stenene. Dette gjælder overalt
mod Gaden af Hensyn til Ildsikkerheden.
Omkring Piber og Tagluger eller Tagvinduer
maa Metalplader anbringes for at tilveiebringe
Vandtæthed. Piberne gives en Udkragning ovenfor
Tagnaden, og Metalpladerne bøies opad langs Pibens
Sider ind under Udkragningen.
Stikker Piben op gjermem Taget paa en af
Tagfladerne og ikke midt i Mønnet, saa maa Metal
pladerne paa Opsiden eller Bagsiden (d. e. den Side
af Piben, som ligger nærmest Mønnet) samt paa
begge Sider stikkes ind under Tagstenene, medens
de paa Nedsiden lægges ovenpaa samme. Det sam
me gjælder ved Taglugerne og Tagvinduerne.
Det er meget hensigtsmæssigt paa Opsiden bag
Piben at danne af Bord under Metalpladerne en
liden Tagryg, saa Våndet med Lethed løber ud til
begge Sider og ikke standser bag Piben.
Uagtet de S-formede Tagsten bestaar af ildsikre
Materialier, saa danner de dog en meget ildsfarlig
Tagtækning paa Grund af de Kanaler, som frem
kommer mellem Stenene.
Gjennem disse Kanaler er der en livlig Luft
vexling, og Ildgnister har let for gjennem samme
at komme ind paa Bordtaget og antænde dette, især
naar Bordtaget er meget tørt og varmt.
Erfaring fra flere Byer, hvor der har raset
større Ildebrande, viser ogsaa, at Ilden hyppig for
planter sig fra Hus til Hus paa denne Maade. Ofte
kan ogsaa Gnisterne fare lang Vei, falde ned paa
Hustage, trænge ind under de krumme Stene gjen
nem Luftkanalerne og saaledes antænde Huse, der
ligger fjernt fra Brandstedet.
Det er mærkeligt, at Bygningsloven i det hele
taget tillader Tækning med S-formede Tagstene i
Byerne. Man burde her stille som Betingelse for
Anvendelse af denne Stenform, at Fugerne skulde
tættes med Kalkmørtel Det underliggende Bordtag
kunde da sløifes.
En anden Ulempe ved disse Stene er den, at
Vinden har let for at rive dem af Taget. Paa saa
danne Tåge forefalder derfor hyppige Reparationer.
Fordelen ved de krumme Stene er, at de leder
Våndet godt af Taget, idet Stenene paa Grund af
sin Krumning danner Render, hvori Våndet løber
uden at udbrede sig til Siderne.
Man bruger undertiden at tække paa Lægter
uden underliggende Bordtag; men hvis Taget da
skal blive tæt, specielt mod Snedrev, maa Fugerne
mellem Stenene tættes med Kalkmørtel.
Kalken anbringes paa Indsiden fra Loftet imel
lem Stenene. Operationen kaldes «at understryge
Taget».
Kalken maa hverken være for fed eller for
mager. Det er godt at blande den med Nøtehaar,
hvorved den fæster bedre til Stenene og modstaar
bedre Frostens Indvirkning. Saadan Kalk benævnes
Haarkalk.
I ældre Tider brugte man ogsaa at lægge Ste
nene helt i Kalk. Dette er den saakaldte bøhmiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
