Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Sidstnævnte er patenteret af Dumont.
De dobbelte False tilveiebringer en meget tæt
og god Tækning.
Stenene opliænges paa Lægterne ved en eller
to Næser paa Bagsiden.
Den østerrigsJce Form for falsede Stene sees af
Fig. 529. Disse Stene skaffer vistnok et ligesaa
tæt og godt Tag som de franske, men Formen er
lidt vanskeligere at fabrikere, saa de falder noget
kostbarere.
Fig. 529
Den norske Falsesten (Fig. 530) er patenteret i
1882 af Lærer G. Aadnesen i Lillesand og tilvirkesAadnesen i Lillesand og tilvirkes
ved Lillesands Teglværk
Fig. 530
Stenen er firkantet uden afskaarne Hjørner og
har paa den ene Side en krum Vinge a, paa den
anden en opstaaende Kant b og paa Midten en
Vulst c, hvis Længde . omtrent er 3A af Stenens.
Paa Undersiden er Stenen flad.
Tækningen sker saaledes, som i Fig. 531 frem
stillet. Vulsten af de ovenfor liggende Stene I—l1— 1
griber over. og dækker Stødfugen mellem de neden
for liggende Stene 2—2.
Samtidig med, at der herved frembringes Tæt
hed, hindres Stenene i at glide paa Taget.
Stenene leveres dels med, dels uden Hage, efter
som man ønsker at tække paa Lægter eller paa
slet Borcltag.
Fig. 531
I Regelen foretrækker man dog at tække paa
Lægter, da Arbeidet derved falder lettere, og Fol
kene har Fodfæste i Lægterne, saa de kan gaa
paa Taget med større Sikkerhed og Lethed.
Anvendes Stene nden Hage, saa foregaar Be
fæstigelsen til det glatte Bordtag paa den Maade,
at der slaaes ind i samme Stifter, der griber op i
Vulstens Huling.
Man kan og3aa, hvis intet varmt Loft ønskes,
og farlige Vindstød indenfragjennem aabentstaaende
Vinduer ikke er at befrygte, med disse patenterede
Stene tække paa Lægter uden underliggende Bord
tag. Istedetfor almindelige Lægter pleier man da
oftest at benytte Vragbord, hvor den ene Kant
er skarp.
Disse Tagstene skaffer et tæt og godt Tag.
Hverken Regn, Sne eller Ildgnister trænger ind.
Vinden faar ikke Magt til at bringe Stenene i Uor
den, og Sneen trykker dem ikke istykker.
Taget ser smukkere ud, end naar det er tækket
med S-formet Tagsten.
I Begyndelsen gjorde Aadnesen den midtre Vulst
ganske liden, men senere har han ændret Formen
derhen, at Vulsten har samme Bredde som den
flade Del af Stenen. Derved faar Taget et smukt,
riflet Udseende.
Denne nye Tagstensform har allerede faaet ad
skillig Anvendelse og roses meget.
Stenene udstilledes første Grang ved Industri
udstillingen i Kristianssand 1885.
Presningen, Tørringen og Brændingen er noget
vanskeligere end veddeS-formede Stene; men denne
Opgave vil dog med Lethed løses af Teglværkerne,
saa der for den Sags Skyld ikke kan være nogen
Stenene er 32 cm. lange, 26 cm. brede og 11 mm.
tykke. De veier ca. 2 kg. Der medgaar 16 Stene
pr. m 2Tagflade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
