Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Fig. 536.
Den flade Sten A havde paa Undersiden ved
øvre Rand en Fals eller nedstaaende Kant, bestemt
til at gribe om Lægten og holde den fast, samt en
Fals paa Undersiden ved den nedre Rand, bestemt
til at gribe over den underliggende Tagsten i det
foregaaende Skikt. Endvidere havde Stenen en op
staaende Kant eller Vulst paa Oversiden ved den
øvre Rand. der omfattes af nedre Fals paa ovenfor
liggende Skikts Underside. Paa denne Maade blev
Lagerfugerne tætte.
Ved Stødfugerne tilveiebragtes Tætheden der
ved, at Stenene havde opstaaende Kanter langs
Siderne, hvorover de hule Dækstene B kunde gribe.
Sidstnævnte var ogsaa saaledes konstruerede, at de
falsedes sammen.
De aabne Fuger, som fremkommer ved Enden
af Stødfugerne ved Mønnet og Tagskjægget, dæk
kedes af Stenene D og E, der i Regelen gaves en
ornamental Udsmykning i Form af en Palmet.
Mønnestenene var formede efter Tagvinkelen.
Forøvrigt vil de nærmere Detaljer fremgaa af
Figurerne 532—538. I Fig. 535 er de flade Stene
seet ovenfra, i Fig. 536 vises deres Underside. Fig.
537 fremstiller Dækstenenes Overside, Fig. 538
deres Underside.
De enkelte Stykkers Dimensioner blev efter
Omstændighederne og efter Behag varierede for
rytmisk at slutte sig til Bygningens Arkitektur
forøvrigt.
Ved Parthenon havde saaledes Pladerne en
Bredde mellem Stødfugerne af 70 cm., ved Templet
i Rhamus 50 cm. og ved mindre Bygninger forholds
vis endnu mindre. Grækerne søgte Proportionalitet
ogsaa i dette Punkt.
Inden vi forlader Teglstenstagene, vil vi kun
tilføie, at det var at ønske, at vort Lands Tegl
værkseiere vilde bestræbe sig for at fremstille gode
Tagstensformer og helst helt forlade den gamle
S-Form.
Hr. Aadnesens Opfindelse er i saa Henseende
et glædeligt Skridt fremad mod en Forbedring.
Imidlertid bør ikke alene Stødfugerne, men og
saa Lagerfugerne tættes ved Overfalsning i Lighed
Fig. 537. Fig. 538.
med den gamle græske og den nye franske Tegl
form, hvis man skal faa et absolut tæt Tag uden
at behøve at ty til et Tætningsmiddel mellem
Fugerne.
Det er dernæst sørgeligt, at man skal indføre
Teglsten fra Udlandet istedetfor at tilvirke al Sten
i vort eget Land.
Der mangler ikke paa Raamaterial og Arbeids
kraft, og det vilde derfor være af stor national
økonomisk Betydning, om disse Forholde kunde
forandres.
Der indføres hos os aarlig fra 27a—5 Millioner
Tagsten fra Holland og Belgien, og store Penge
summer gaar saaledes væk til Beskjæftigelse for
disse Landes Arbeidere istedetfor for vore egne.
Det samme gjælder ogsaa om Skiferen, hvoraf
der indføres fra Udlandet for mange Penge om Aa
ret, medens vort Land har Materialier nok for at
kunne tilfredsstille Behovet.
Skiferen er et nyere Tækningsmaterial end
Teglsten.
Den begyndte først i det 12te Aarhundrede i
Frankrig at faa nogen større Anvendelse, medens
man derimod allerede i den graa Oldtid tækkede
med Teglsten.
I vort Land (og rimeligvis ogsaa flere andre
Steder) blev dog Skiferen anvendt allerede i Old
tiden til Tagtækning, men som store Heller i raa
Form og ikke som tynde, kløvede Plader, saaledes
som de nu bruges.
Enkelte Steder her i Landet, saasom i det
nordre Østerdalen og paa Vestlandet, bruges endnu
Tækning med store, tunge Heller.
Der blev ogsaa i Oldtiden anvendt andre natur
lige Stensorter til Tagtækning, og da specielt Mar
mor. Et Exempel herpaa har man ialfald fra
Theseustemplet i Athen (opført under Kimon i den
første Halvdel af det ste Aarhundrede før vor Tids
regning).
2. Skifertage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
