Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Et Kobbertag er vistnok overmaade kostbart,
men til Gjengjæld af stor Varighed (ofte op til
200 Aar eller endnu længere). Ved kostbare Kir
ker gjør man derfor i Regelen klogest i at tække
Taarnet med Kobber.
(Dette er f. Ex. gjort ved Kristianssands nye
Domkirke, ved Sandvikens Kirke i Bergen og flere
andre Steder her i Landet).
Bly har nntildags liden Anvendelse til Tag
tækning, dels fordi det skaffer et tungt og kostbart
Tag, og navnlig fordi Blypladerne saa let smelter
i Ildebrandstilfælde.
Blyet har ikke paa langt nær Kobberets store
Varighed. Desuden har man i den nyere Tid meget
begyndt at forfalske det, saa det er endnu mindre
at anbefale.
Medens de i Handelen forekommende Blyplader
saaledes stadig bliver af slettere Kvalitet, er det
omvendte Tilfældet med Zinkpladerne. Disse valses
nu paa en meget bedre Maade end tidligere, lige
som Kunsten at tække med Zink har udviklet sig
meget i den senere Tid.
De Zinktage, som nutildags fremstilles, staar
derfor i Grodhed og Varighed betydelig over
de ældre.
Det var en Tid, at Zinktage kom rent i Mis
kredit, fordi de vårede saa kort. (Man har her i
Landet Exempler paa saadanne Tåge, der kun har
varet i3å 4 Aar). Dette kom imidlertid hoved
sagelig af mindre god, forældet Tækningsmethode
og af daarlige Plader.
Maaden, hvorpaa Bordtaget under Zinken an
ordnes, spiller ogsaa en betydningsfuld Kolle med
Hensyn til dennes Varighed.
Ved Tækningen med Jernplader er ogsaa skeet
en stor Forbedring, siden man begyndte at galvani
sere Pladerne og fremstille dem bølgeformede.
Kunsten at tække med Metal er ogsaa meget
gammel og strækker sig tilbage til 1000 Aar eller
endnu længeré før vor Tidsregning.
Blandt Metallerne er da Kobber og Bronse de,
som først kom til Anvendelse som Tagtæknings
materialier.
Blytækningen er ikke paa langt nær saa gam
mel som Kobbertækningen. Den begyndte først i
Middelalderen.
Endnu yngre er Zink, og tilslut kommer gal
vaniserede Jernplader som det nyeste.
Man antagér, at Salomos Tempel var tækket med Guld
plader. lalfald var dette Metal anvendt i stor Udstrækning
til Beklæclning af Vægge, Lofte og Gulve i dette Tempel;
men der nævnes ogsaa i «anden Kongernes Bog», at det var
anvendt udvendig, og da sandsynligvis til Tagtækning.
Den kapitolinske Jupiters Tempel (opført under Tarqui
nerne Priscus og Superbus, Fader og Søn, i første Halvdel af
det 6te Aarhundrede før vor Tidsregning) var tækket med for
gyldte Kobberplader. Da dette Tempel er opført efter etruskisk
Mønster, antager man, at Kobbertækningen var almindelig i
den etruskiske Bygningskunst.
Ogsaa ved Amerikas Opdagelse fandt man, at Urindvaa
nerne der havde anvendt Guld- og Kobberplader som Tagtæk
ningsmaterialie.
a. Kobbertage.
Som Underlag anvendes et Bordtag af 2—2,5
cm. tykke og helst ikke over 16 cm. brede Bord,
der spigres Kant i Kant.
Bordene maa være tørre, og for -at forebygge
Kastning bør der helst være et lidet Mellemrum
af 3 mm. mellem hvert Bord. Ved Temperaturfor
andringer afsætter der sig nemlig undertiden Fug
tighed paa Indersiden af Pladerne, der meddeler sig
til Bordene, medens disse til andre Tider bliver
stærkt ophedede af Solstraalerne. Bordene vil der
for afvexlende svelle ud og krympe sammen, hvor
for omtalte Spillerum er hensigtsmæssigt.
Kobberpladerne maa anbringes paa Bordtaget
og forenes indbyrdes med hinanden saaledes, at de
frit kan udvide sig og sammentrække sig ved Tem
peraturforandringer, uden at der opstaar nogen
Lækage.
Metallets Udvidelse og Sammentrækning ved
vexlende Temperaturer er større end Træets. Kob
berets Udvide] se ved voxende Temperaturer er min
dre end Blyets og Zinkens.
Ved Opvarmning fra o—loo° C er disse Metallers Udvi
delse, naar Længden ved 0° sættes=-l, for Kobber = 500 =
0,00i7i8, for Bly = = 0,002849 og for Zink = wtr = 0,002911.
Pladernes Befæstigelse til Bordtaget maa der
for udføres paa en saadan Maade, at den ulige Be
vægelse ei virker skadelig.
Af denne G-rund spigres ikke PJaderne direkte
fast til Bordtaget, men fæstes til samme paa en
indirekte Maade ved Hjælp af bøiede Metalstrimler,
de saakaldte Heftblih, saaledes som nedenfor nær
mere skal forklares.
• Hvis man forenede Pladerne indbyrdes med
hinanden ved Lodning, saa fik man en stiv, uelastisk
Forbindelse uden Spillerum for Udvidelse og Sam
mentrækning. Saadan Sammenlodning er derfor
forkastelig. Forbindelsen maa ske ved Falsning.
Disse Betragtninger gjælder ikke alene for Kob
bertage, men ogsaa for de andre Metaltage, og da
i særlig Grad for Zinken; thi dens Udvidelse og
Sammentræknuig ved vexlende Temperaturer er me
get stor.
Kobberpladerne er lette at false sammen, da
de gjentagne Grange lader sig bøie uden at briste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
