- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
212

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212
ges paa Taget, desto bedre bliver det beskyttende
Overlag.
Udføres Arbeidet i fugtigt Veir og med fugtig
Sand, faar man intet godt Resultat.
Det anbefales at benytte Asfaltkomposition til
Oversmøring. Den faaes fra Papleverandøren. *
Man kan ogsaa bruge Stenkulstjære; men denne
maa da koges i saa lang Tid (4—5 Timer), førend den
bruges, at den bliver fuldstændig vandfri; thi hvis
man anvender ukogt Tjære, vil Pappen tåge Skade
paa Grund af det tilstedeværende Ammoniakvand.
Det er godt til den kogende Tjære at tilsætte
en Del Bcg eller Asfalt samt Melkalk.
Til Strygning imellem Fugerne bør helst be
nyttes en Blanding af lige Dele Stenkulstjære og
Asfalt. Naar Asfaltstykkerne sønderslaaes og kastes
op i den kogende Tjære, smelter de.
Der maa strengt tilholdes Arbeiderne at gaa
paa Paptaget med Ladder eller Filtsko paa Benene
og ikke med almindeligt Skotøi ; thi ellers kan de
beskadige Pappen eller endog træde Huller i den
med Hælene.
Den anden Tækningsmethode med Paprullerne
strukne i horizontal Retning langs Taget (den sven
ske Methode) er ikke saa god som Listetækningen.
Overdækningen bør ogsaa i dette Tilfælde være
10 cm., og Spigerne anbringes tættere, ikke over
3 cm. fra hinanden.
Ved denne Methode pleier man undertiden at
lægge Tagrenderne oppe paa Tagfladen, hvilket for
resten kan have sine Fordele.
Man maa passe paa ikke at spigre i Bordtagets
Fuger, da der derved let opstaar Hul i Pappen.
Hammere med skarpe Kanter bør ikke benyt
tes, da disse ligeledes let kan beskadige Pappen.
Tækningen maa i det Hele taget udføres med Om
hu og af øvede Folk.
Man har ogsaa en tredie Tækningsmethode, der
bestaar i at strække Paprullerne fra Tagskjægget
op til Mønnet, men uden at bruge Lister, idet Pap
kanterne kun simpelthen overdækker hinanden 10 cm.
Denne Methode er den sletteste af alle og bør
ikke benyttes.
Man vil altid staa sig bedst paa at bruge Liste
tækningsmethoden. De andre Methoder maa nu
betragtes som forældede.
Der nndes endelig en fjerde Tækningsmethode,
der kaldes Dobbelttækningen, og udføres ligedan
som den svenske Maade, altsaa med Paprullerne
langs efter Taget parallelt med Tagskjægget; men
med den Forskjel, at der anbringes 2 Lag Pap paa
hinanden med Asfaltkomposition mellem begge Lag
samt med Fugerne i Forband med hinanden. Dette
opnaaes derved, at man til øverste Paplag bruger
Ruller af kun halv Bredde nederst ved Tag
skjægget.
Denne Dobbelttækning er kostbar og har derfor
liden Anvendelse.
Paptagene er meget ildsikre og regnes af Assu
ranceselskaberne som Iste Klasses Tækningsmaterial.
Naar Tækningen er rigtig udført, faar man et
fuldstændig tæt og godt Tag, der belaster Bygnin
gen med liden død Vægt. Taghøiden kan ved Li
stetækning gjøres indtil 1/s af Bygningens Bredde;
ved de andre Methoder maa den ei være under 76.
Paa den anden Side bør Taget ikke være brat
tere end 73; thi da falder Arbeidet vanskeligt, og
Tjæren eller Asfaltkompositionen har let for at
glide af.
Efter 1 Aars Forløb maa Taget paanyt over
stryges med Asfaltkomposition eller Tjære og sand
strøes. Siden gjentages dette Arbeide hvert 4de
Aar, undertiden endog, hvert 2det Aar. Dette be
ror paa Bygningens mere eller mindre udsatte Be
liggenhed og paa Arbeidets Godhed.
Denne stadige Vedligeholdelse af Taget med
Tjære og Sand ansees som en Übehagelighed ved
Paptagene.
En anden Ulempe er, at der bliver en daarlig
Ventilation paa Loftet
samt meget varmt om
„ Sommeren og koldt om
Vinteren.
For at tilveiebringe
en bedre Luftvexling
paa Loftet anbefales det
at anbringe ganske smaa
Luftpiber i Tagfladerne
(Fig. 579).
af 4 Bordstumper, saa Pibens indvendige Aabning
bliver 15—20 cm. og dens Høide 30—40 cm. Ne
dentil er den byndig med indre Tagflade. Øvre
Aabning tækkes af en liden Zinkhætte. De ydre
Yægge, indklædes med Pap.
Det er tilstrækkeligt at anbringe en saadan
Luftpibe paa hver 10—14 m 2Tagflade.
Ved Kornmagasiner og lignende bør der over
Pibens Aabning anbringes et Traadnæt.
Foruden disse Luftpiber bør der ogsaa i Yder
væggene paa Loftet indmures eller indsættes Dræns
rør for Indstrømning af frisk Luft. Derved bliver
Luftcirkulationen paa Loftet bedre.
Skal der sammesteds indrettes Beboelsesrum,
saa bør Bordtaget under Pappen være dobbelt, for
ikke at faa saa stærke Temperaturvexlinger, eller der
anbringes en Stubbepaneling imellem Tagspærrerne.
Man kan ogsaa spigre en Loftspaneling under disse-
Fig- 579- Disse Piber dannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free