Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
<:
helst ikke staa paa Lægterne, men paa en horizon
tal Tømmerstok, der fæstes til Mønnet ved Touge,
et i hver Ende af Stokken.
Ved at slåa Løkker paa Touget om Stokkens
Ender kan denne flyttes successivt opover Tagfladen,
eftersom Arbeidet skrider frem.
Stokken kan selvfølgelig ikke hvile eller glide
paa Halmtaget, men maa have et Underlag, der be
staar i en anden lang Tømmerstok, der stilles med
den ene Ende paa Marken i en saadan Afstand fra
Husvæggen og med saadan Skraaning, at Stokken
kommer til at hvile mod Tagfladen med samme
Heidning som denne og naa op til Mønnet.
I 4 m. Afstand fra denne Stok opstilles en lang
Stige aldeles paa samme Maade og i parallel Retning
med samme. Den horizontale, flytbare Stok, hvor
paa Tækkemanden staar, hviler da med sin ene
Ende ovenpaa den skraatstillede Stok og med sin
anden Ende paa Stigen og har derved faste Under
støttelsespunkter.
Da den er 4 m. lang, saa tækkes altsaa et
Stykke af Taget fra Tagskjægget til Mønnet i 4m.
Bredde ad Gangen, hvorefter Stigen og Stokken
flyttes saa langt til Siden, at Nabostykket af Tag
fladen kan tækkes.
9. Torvtage paa Næver
Torvtagene staar med Hensyn til Ildsikkerhed
og Varighed betydelig over Halmtagene; men de
koster mere og belaster Tagværket med en større
Vægt.
Det er en meget gammel Tækningsmaade her i
Landet og brugtes saagodtsom udelukkende ved de
gamle Skaaler eller Ildhuse.
Da disse Røgstuer intet Loft havde, var det
nødvendigt at benytte et Tækningsmaterial, der
skafFede et lunt Tag, og hertil var Torven særdeles
vel skikket.
Denne ældgamle Tækningsmethode har holdt
sig ned til vore Dage. Man finder ikke saa sjel
den i vore Fjeldbygder og i enkelte af Sødistrik
terne Huse, der er tækkede med Torv, og hvor
der voxer en frodig Græsvegetation eller endog
smaa Buske og større Træer paa Taget.
Man ser ogsaa undertiden, at Gjedernegaar om
kring og spiser deroppe.
Som Underlag for Torvtækningen benyttes altid
et staaende Bordtag, der enten kan beståa af Bord
Kant i Kant eller helst lagte som Over- og Under
liggere, der er hondragne.
Tagværket anordnes derfor bedst som et Aase
tag, saa at Bordene kan spigres direkte paa Aaserne.
Tagets Heidning kan ikke variere inden vide
Grændser, men maa være H= —. Er det brattere,
saa glider Torven af, og er det fladere, saa hindres
Vandafløbet.
Ovenpaa Bordtaget anbringes et Lag jSTæver,
der er det egentlige vandtætte Dække, medens den
ovenpaa liggende Torv beskytter mod Temperatur
vexlinger og gjør Taget lunt og mere varigt.
Næverpladerne vælges saa store som muligt
og lægges saaledes, at de ovenforliggende overdæk
ker de nedenforliggende. Bedst er det at lade denne
Overdækning være saa stor, at Næverlaget bliver
dobbelt.
Næveren fæstes til Tagbordene ved smaa
Stifter.
For at holde imod Torven, saa den ikke skal
glide af Taget, sætter man et Bord paa Kant nede
ved Tagskjægget. Dette støttes af paaspigrede
Grene med Knæer.
Torven skjæres i store, kvadratiske Plader,
helst med en Sidelængde af 30 cm., og anbringes
paa Nævertaget i et dobbelt Lag, saaledes at det
underste Torvlag vender Græssiden nedad og det
ovenpaaliggende Græssiden opad.
De to Lag Jægges i Forband, saa at Fugerne
dækkes.
Ved Gavlerne anbringes Vindskier, forat ikke
Vinden skal rive Torven af Taget.
Undertiden bruger man at lægge Bord ovenpaa
Torvtaget. Hensigten hermed er dels at holde Tor
ven bedre paa sin Plads og dels at beskytte den
mod voldsomme Regnskyl.
I Østerdalen, hvor Torvtækningen tidligere var
den eneraadende, finder man undertiden nu gamle
Torvtage, ovenpaa hvilke er lagt et steilere Bord
tag, der er tækket med Teglsten.
Saadanne Huse faar besynderlige Vindskier, der
tiltager i Bredde opover mod Mønnet, fordi Torv
taget er fladere og Tegltaget steilere.
Torv og Halm hører, som sagt, til de primitive
Tækningsmidler.
I Klasse hermed staar ogsaa de i andre Lande
brugelige Rørtage samt Løvtagene.
Vitruy fortæller, at de barbariske Folkeslag
brugte at tække med Løv. Ogsaa nutildags bruges
Løv meget i Form af store Blade.
Ifølge Carl Bock"s Reisebeskrivelser benyttes
saaledes overalt i de indiske Lande og deres Arki
pel store Palmeblade til Tagtækning. Det er især
Nipapalmens kløvede Blade, som anvendes i dette
Øiemed.
Torvtagene benyttes ikke udelukkende i vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
