Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Være saa lange, at de rækker 6—9 cm. ned i Raf
terne eller Tagaaserne.
Det liggende Bordtag er fremstillet i Fig. 598.
Fig. 598.
Denne Slags Tækning anvendes kun ved provi
soriske Bygninger, hvor Tagfladen er steil, H helst
B
2 "
Hos os vil man hyppigst finde Tækningsmetho
den benyttet i Nærheden af Bergen. Aarsagen er
formodentlig den, at den bergenske Last er meget
kortere end den østlandske, saa at Tagskraaningens
Længde i Regelen er større end Bordlængden.
Bordene overdækker hinanden 7—9 cm.
Ved Tagskjægget maa som Underlag for neder
ste Bord bruges Kiler.
For at spare Spiger og undgaa at beskadige
Bordene, saa disse bagefter kan være lige gode til
anden Benyttelse, er det meget hensigtsmæssigt at
anvende S-formede Kroge eller Hager af Baandjern
(Fig. 599). Disse Kroge opbæn-
ges paa Overkanten af det un-
derliggende Bord og bærer der-
ved ved sin Form det ovenfor
liggende.
Det nederste Bord ved Tag-
skjægget maa selvfølgelig spigres
Fig. 699. godt fast.
Krogene kan forarbeides af 3 cm. bredt og 3
mm. tykt Baandjern og anbringes i saadan Afstand
fra hinanden, at der paa et 4x/2 m. langt Bord
kommer 3 Kroge.
De liggende Bordtage maa som sagt være me
get steilere end de staaende.
Sidstnævnte leder vistnok Våndet bedre af, jo
brattere Tagfladen er; men de bliver da mere ilds*
farlige, idet man ikke kan gaa paa en altfor brat
Tagflade.
Det er derhos en stor Beskyttelse mod Ilds
vaade, hvis Sneen kan blive liggende paa Bordtaget
om Vinteren. Taget bliver derved tillige lunere.
Af disse Grunde pleier man i Tyrol og Schweiz
at give de staaende Bordtage en Høide = 7s af
Bygningens Bredde og sætter som almindelig Regel,
at Heidningen ei bør være større end H = -j- Og
ikke mindre end H = -^.
Dette gjælder, naar man brnger høvlede Mate
rialier. Er de uhøvlede, saa bør Taget neppe væreT>
fladere end H = -^-.o
11. Glastage
Glas er intet almindeligt Tagtækningsmaterial
i den Forstand, at Beboelsesliuse i sin Helhed tæk
kes hermed.
Glastage anvendes kun paa Bygninger, hvor
man ønsker Belysning ovenfra, og hvor man ei kan
faa den fornødne Lysmængde gjennem Vinduer i
Ydervæggene.
Som oftest bliver da ikke hele Tagfladen, men
kun en Del af samme tækket med Glas.
Det er især ved Jernbanehaller, Udstillingsbyg
ninger, Drivhuse, Værksteder etc, hvor Glastæk
ningen spiller en Rolle.
Det er en vanskelig Sag at faa et Glastag
tæt. Arbeidet maa udføres med megen Omhu og
Forsigtighed.
Taget maa ikke være for fladt; Høiden ikke
under 1/i af Bygningens Bredde, helst l/s eller
mere.
Ved flade Glastage vil Sneen let gjøre Skade,
ligesom den er vanskelig at fjerne. Støv og Smuds
sætter sig hurtigere imellem Pladerne paa et saa
dant Tag, hvorved Lyset formindskes.
Det saakaldte Svedevand, der danner sig i koldt
Veir paa Undersiden af Glaspladerne paa Grund af
Vanddampenes Kondensation mod de kolde Plader,
har vanskeligere for at løbe væk og falder da som
Draaber ned i Husets Indre.
Man anvender Glasplader af meget forskjellige
Dimensioner og Tykkelser. Erfaring har imidlertid
vist, at det ikke er fordelagtigt at benytte altfor
svære Plader.
Regjeringsbygmester Schwering i Hannover, der
har gjort Glastækningen til Gjenstand for Special
studium og leveret en længere Afhandling herom
med Beregninger og Observationer i «Zeitschrift des
Architektur- und Ingenieur-Vereins zu Hannover»
1881. fremhæver, at Glaspladernes Tykkelse ikke
bør være over 10—12 mm. (Maximum 15 mm.),
fordi tykt Glas let gaar itu ved pludselige Tempe
raturforandringer, f. Ex. ved koldt Regn om Som
meren eller ved Hagl.
Det er fordelagtigst for Vedligeholdelsesudgif
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
