Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte Afsnit.
Indredningen.
J- orat et Hiis skal være skikket til Beboelse,
er det ikke nok, at det har Ysdgge, Bjælkelag og
Tag, men det maa ogsaa indredes.
Indredningen bestaar i Anbringelse af Døre og
Vinduer, i Opsættelse af Trapper mellem de for
skjellige Etager, Paaspigring af Planker eller Bord
paa Bjælkelagene til Dannelse af Gulve, Be
handling af Vægfladerne med Puds, Paneling, Ta
petsering, Loftfladers Pudsning eller Paneling, Op
sætning af Ildsteder, Malerarbeide, Glasarbeide,
Rørlæggerarbeide etc.
For at bringe Huset under Tag har det væsent
lig været Mureren og Tømmerjnanden samt Tag
tækkeren og Blikkenslageren, som har været be
skjæftigede.
Ved Indredningen kommer derimod Snedkeren
og Maleren samt enkelte andre Haandværkere, som
Rørlæggere, Smede, Glasmestre etc. til «at spille Iste
Violin».
Vi skal i det etterfølgende behandle hvert af de
forskjellige Indredningsarbeider for sig, og da først
begynde med:
I. Døre og Porte.
Eftersom Dørene er anbragte i de ydre Yægge
eller i de indvendige Mellem- og Skillevægge, ind
deles de i
udvendige Børe og
indvendige do.
Førstnævnte tjener til at sætte Huset i For
bindelse med det udenforliggende Gaardsrum, aabne
Plads eller Gade; sidstnævnte forbinder de forskjel
lige Værelser og indvendige Rum med hinanden.
Hensynet til, at de udvendige Døre er udsatte
for Veirligets Indflydelse (Regn og Sol), medens de
indvendige er beskyttede herimod, nødvendiggjør
enkelte smaa Modifikationer i Konstruktionsmaaden.
Specielt er at bemærke, at Lim ikke holder
paa Konstruktionsdele, der bliver vaade.
Ved Forte forstaaes ndvendige Døre, som er
bredere end 1,6 m.
Indkjørselsportes Bredde maa ifølge Kristiania
Bygningslovs §40 mindst være 1,9 m. Bedst er det
ikke at gjøre dem under 2,5 m. brede.
Vi skal senere nærmere omtale Portene og
foreløbig kun holde os til Dørene.
Man har mange Slags Benævnelser paa disse.
Efter det Sted, hvor de er anbragte, og den
Brug, man gjør af dem, adskiller man saaledes f.
Ex. mellem Gadedøre, Havedøre, Gaardsdøre, JEntré
døre, Stuedøre, Salondøre, KjøMendøre, SpisJcammer
døre, Loftsdøre, Kjælderdøre, Bryggerhusdøre, Fjøsdøre,
Stalddøre, Ladedøre osv.
Efter Konstruktionen inddeles de i simple JBord
døre eller Tømmermandsdøre og Fyldningsdøre.
Af førstnævnte Klasse findes følgende Varia
tioner: Aagedøre, Bragspondøre, Lægtedøre og for
sJcalede Døre.
Efter Bevægelsesmaaden adskilles mellem Fløi
døre og Shjvedøre.
Førstnævnte er bevægelige om en vertikal Axe
ved Hængsler, sidstnævnte kan forskyves til Siden
enten langs Væggen eller ind i en Slitse i samme.
Efter Bevægelsesretningen benævnes en Fløi
dør for rechts eller links. Hvis man maa aabne den
med høire Haand i den Retning, hvori den slaar
udåd, kaldes den rechts. Slaar den derimod ud til
venstre, saa den maa aabnes med venstre Haand,
bruges Benævnelsen links.
Efter Bredden inddeles Dørene i enkelte og dob
belte. Grændsen mellem disse er ca. lll± m.
(Forøvrigt er ikke Bredden alene det bestemmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
