Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
den ene gaar op og den anden ned i Mur
værket.
De nærmeste Skikter omkring Stabelen bør
mures i Cementmørtel. Som Underlag er det godt
at have en tilhuggen Sten, den saakaldte Stabelsten.
Kan Stabelens horizontale Arme ikke anbringes
i Lagerfugerne, idet Portindfatningen bestaar af en
huggen Stenramme, saa maa man ved Meiselbor
gjøre et Hul i den hugne Sten og støbe Stabelen
fast i Hullet med Gibs eller Bly. Gibsen har den
Fordel at udvide sig ved TJdtørringen, hvorved en
fast Tilslutning tilveiebringes.
Hængslet, der fæstes til Døren, ombøies for
Enden til et Øie, der omfatter Stabelens Tap.
Det kan formes paa mange Maader, idet det
kan være retliniet, korsformet, bladformet, vinkel
formet eller forgrenet i Blade og Zirater, der be
dækker Dørfladen som et Ornament. Sidstnævnte
hører til den middelalderske Bygningsstil.
Af retliniede Hængsler eller Gangjern, der
hyppigst anvendes paa Aagedøre og forskalede Døre
eller Porte, vises i Fig. 685 og 686 et Exempel.
Gangjernene an
bringes bedst oven
paa Labankerne
eller Portriglerne ;
men de sættes og
saa undertiden paa
Bordklædningen.
De fæstes ved Nit-
nagler nærmest
Stabelen og for
resten ved Spiger
Fig. 688.
Fig. 686.
nemlig de, der tjener til Dørens Bevægelse, og de, den ene ga;
der holder den gjenlukket. værket.
Førstnævnte benævnes ved Fløidøre Hcengsler. De næm
Til sidstnævnte hører Klinker, Laase og SJcaader. mures i Ceme
Det Smedearbeide, som nødvendiggjøres for Be- at have en til
vægelsen af Skyvedøre, har vi særskilt omtalt under Kan Stal
disse Døre og skal derfor her ikke videre berøre i Lagerfugeri
samme. huggen Stem
Af Hængsler håves flere Slags. De alminde- gjøre et Hul
ligst forekommende er StdbéUiængsler, Bladhængsler, fast i Hullet
hollandske Hængsler, Opsatsstabelhængsler og Stierlins Fordel at ud
selvluJcJcende Fjædercliarnierer. fast Tilslutni:
Stdbelhængslerne, der mest anvendes ved Porte Hængslet
og store udvendige Døre, specielt Tømmermands- Enden til et
dørene, bestaar af 2 Dele, nemlig Stabelen og Hængslet Det kan
eller Gangjernet. ’ kan være ret
Stabelen er den i Karmen eller Væggen fast- formet eller
siddende Del, medens Hængslet er fæstet til Døren dækker Dørfli
og dreier sig omkring Stabelen. hører til den
Skal denne fæstes i Træværk (i en tyk Karm> Af retlir
Portstolpe eller Dørstænder), saa konstrueres den i hyppigst anvf
Regelen, som Fig. 680 og eller Porte, v
tØk 681 viser. Den fastholdes ~
|.’.’| ved en til samme fast-
’ y)|F smedet Spids med Mod-
hager eller Agnorer og JIJIJ
j støttes nedentil af en
f^\ Knægt, der fæstes til ILI 1
(@) Træværket ved en stor
Spiger eller Holzskrue.
Kan man komme til
Fig. 680. .Fig. 681. , -, t> -j
at skrue paa Bagsiden, amtzzzø
.j saa bør Stabelens Spids dannes
{Alwn som en rund eller firkantet Jern- HK
IJJ n\| stang, der gaar tvers gjennem
J^"L.t\\\\\ U I fll V> Stolpen og fastholdes ved Skrue
Wllj])|]1//I//™ og Møttrik (Fig. 682).
\ 111 Ijl I ed Porte uden Karm maa
V ill il111 Stabelen indmures.
il71 Den forsynes da mefl 2°—3o f
; W n/il cm- lange Arme, der griber ind i & ’ » \°
i/VW W\ Murværket (Fig. 683 og 684). o
Armene er for Enderne ombøiede _
til ca. 3 cm. lange Hager, hvoraf L®
W
Fig. 683. Fig. 684.
eller Holzskruer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
