Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Fig. 700.
Et fortrinligt Appa
rat, der bevirker, at
Døren lukker sig selv
igjen uden Smeld eller
Fig. 702.
Rystelse, er Nortons patenterede pneumatiske Dør
stopper Og Stænger. (Eneudsalg for Norge hos E. B. Lexow
i Kristiania.)
Til den anden Hovedklasse af Dørbeslag, der
bevirker Dørens G-jenlukning eller Stængning, hører
Klinker, Skaader og Laase etc.
Paa ganske simple Døre kan man bruge Klinker
eller Skaader. Man anvender ogsaa ved den Slags
Døre Hasp og Krampe samt Hængelaas, hvis
Døren skal holdes gjenlaaset. I modsat Fald nøier
man sig med at sætte Haspen over Krampen og
stikke igjennem en Træpinde eller en Jernstift
(Splint).
Af Dørlaase findes en stor Mængde forskjellige
Konstruktioner, og der er i den senere Tid udtaget
en Mangfoldighed af Patenter herpaa.
Fig. 701.
Døren dreier sig om
en Tap oventil og ne
dentil.
For ved selvlukkende
Døre i sin Almindelig
hed at forebygge, at de
smelder for haardt igjen,
kan der anbringes en
Stødpude eller Stød
fjæder paa den ene af
Fløiene.
Det vikle fere for vidt lier at levere en detal
jeret Beskrivelse af alle disse Koiistruktioner. Vi
skal derfor kun indskrænke os til at klassificere
dem efter Anbringelsesmaaden i lielindstulme, halv
indstiifoie og udenpaalagte Laase (Kasselaase).
Ved almindelige Fyldningsdøre i Beboelseshuse
finder man hyppigst anvendt helindstukne Laase.
Hele Laasen ligger skjult i Ramtræet, hvortil den
fæstes ved Holzskruer, idet dens forreste Plade
(Stolpen) er noget forlænget.
Ramtræets Tykkelse maa mindst være 4 cm.,
forat Laasen kan helt indstikkes i samme. Er
det tyndere, bliver den ene Laasplade synlig, og
man faar da en halvindstukken Laas.
Forskjellen mellem disse er, den, at ved de
tyske bruges Nøgle med Hulpibe, medens de franske
Laase fordrer kompakte Nøgler. Førstnævnte er
nu at anse som forældede. De franske Laase an
vendes hyppigst.
Laasmekanismen ligger indesluttet i en tynd
Kasse af Jernplader og bestaar ved de almindeligst
forekommende Laase af to Rigler, af hvilke den
ene kan bevæges ved et Haandtag og den anden
ved en Nøgle.
Til Dørkarmens Fals (ved de enkelte Døre)
eller til Kanten af Ramtræet paa den ene Dørfløi
(ved dobbelte Døre) fæstes et Laasblik med Huller,
hvori Riglerne gaar ind, naar Døren lukkes.
Haandtagriglen holdes i Regelen fremskudt i
sin Stilling ved en Fjæder, medens Nøgleriglen holdes
paa sin Plads ved en Tilholderhage, hvorpaa en
Fjæder trykker.
Der maa skjæres 2 Huller tvers igjennem Ram
træet og Laasens Kasse, det ene for Dørvrideren,
det andet for Nøglen.
Saavel Dørvriderhullet som Nøglehullet styrkes
ved paasatte Skilter, der enten kan beståa af et
aflangt Stykke, fælles for begge Huller, eller to
runde Skilter, et for hvert Hul. Disse Skilter er
oftest af Metal (Messing, Staal eller Nikkel).
Vriderne gjøres af Metal, Horn eller Træ.
Ved Porte anvendes foruden helindstukne Laase
ogsaa ofte Stanglaase.
For saadanne maa der anbringes en Krampe
paa hver Portfløi, hvorigjennem Stangen slryves.
For ved dobbeltfløiede Døre at holde den ene
Fløi igjen, medens den anden aabnes, anvendes
2 Skaader, den ene nedentil, den anden oventil.
Disse Skaader indfældes ved almindelige ind
vendige Fløidøre i Kanten af Ramtræet. I Dor-
De saakaldte Kasselaase skrues helt udenpaa
Døren.
Blandt de helindstukne Laase adskilles mellem
de tyske og de franske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
