Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 2. Vinduer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Saaledes kræver Atelierer, Kunstudstillinger
etc. Belysning ovenfra, medens almindelige Beboelses
værelser i Regelen faar Vinduer i Ydervæggen.
Ved Trappeopgange og Korridorer, hvor ingen
Ydervægge findes, kan det være nødvendigt at
skaffe Lys fra Taget.
Vinduernes Størrelse og Udstyr afhænger ogsaa
meget af det Sted paa Huset, hvor de er an
bragte.
Saaledes kan Kjældervinduer, Loftsvinduer,
Tagvinduer, Butikvinduer, Facadevinduer, Bag
vinduer, Gavlvinduer etc. komme til at se forskjel
lige ud, om end Principet for deres Konstruktion
kan være det samme.
Med Hensyn til Bevægelsesmaaden inddeler
man Vinduerne i Fløivinduer, der bevæger sig om
en vertikal Axe (Hængsler), Slcyvevinduer, der kan
skyves tilside, opad eller nedad, samt Vippevmdmr,
Fig. 710.
én Vinduspost, faar altsaa Vinduet to lige brede
Dele, er der to Poster, faar det tre Dele o. s. v.
Krydsposten ligger derimod horizontalt og deler
altsaa Vinduet efter Høiden i to Dele, der kan
være lige eller ulige store.
Det almindeligste er, at den Del af Vinduet,
der dreies om en horizontal Axe. Fløivinduerne
er enten til at aabne udåd eller indad.
I sin Almindelighed bestaar alle Vinduer af en
fastsiddende Karin og af bevægelige Hammer. I
disse er Falser for Indsætning af Glasruder.
Skal der bruges sraaa Huder, saa bliver Rammen
ved Sprosser delt i mindre Felter, passende til den
Størrelse af Glas, som man ønsker.
I ældre Tider var smaa Grlasruder det alminde
ligste. I moderne Huse foretrækkes derimod store
Ruder, da saadanne tåger sig bedre ud og skaffer
mere Lys.
Større Vinduer i almindeiige Beboelsesværelser
bestaar i Regelen foruden af Karm og Ramme til
lige af en eller to Vindusposter og en Krydspost,
ogsaa kaldet Tverpost eller Losholt.
Vindusposterne er vertikale Stændere, der deler
Vinduet efter Bredden i lige store Dele. Er der
Fig. 708. Fig. 709.
som ligger under Krydsposten, er to eller tre Gange
saa høi som den øvre Del. Det tåger sig ikke saa
smukt ud med Krydsposten paa Midten.
Antallet af Rammer i et Vindu kan altsaa
blive forskjelligt, eftersom det er afdelt med Poster
eller ikke.
Vinduerne benævnes efter Rammernes Antal.
Man har saaledes enrammede, torammtede, tre
rammede, firerammede, sexrammede Vinduer o. s. v.
Det er ikke altid, at alle Rammer indrettes
til at aabne. I Fig. 706, 707, 708, 709 og 710
vises nogle Exempler.
Naar man anvender tykt Speilglas, saa kan
man selv ved meget store Vinduer nøie sig med
kun én Ramme uden Sprosser. Dette er nu som
oftest Tilfældet med de moderne Butikvinduer.
Rammen er ved disse i Regelen ikke til at aabne.
I almindelige Vaaningshuse er der en bestemt
Høide fra Gulvet til Vinduets Underkant. Denne
Høide kaldes JBrystningen. Den varierer fra 0,75 til
0,90 m.; men den er hyppigst 0,78—0,80 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
