- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
283

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283
Fæste for Pudsen, og Trappen bliver paa denne
Maade isoleret, saa Ilden ikke kan virke direkte
paa Jernet.
Hvad Materialiet angaar, saa anvendes saavel
Smede- som Støbejern til Trapper.
Hertil skal bemærkes, at Støbejernstrapperne,
der for faa Aar siden var de almindeligste, nu maa
ansees som forældede.
Det bliver mere og mere sjeldent, at man nu
tildags konstruerer Jerntrapper, hvor Støbejernet
benyttes i alle Konstruktionsdele.
Dette har nu først og fremst sin Grund i, at
Støbejernstrapperne falder dyrere at fabrikere end
de af Smedejern med samme Udstyr.
Man sparer nemlig de kostbare Modeller, vinder
betydeligt i Tid og er uafhængig af alle de Til
fældigheder, som knytter sig til Støbningen.
Dernæst er det jo høist forkasteligt at anvende
Støbejern i Konstruktionsdele, der hovedsagelig er
udsatte for Bøining, saaledes som Tilfældet f. Ex.
er med Vangerne.
Smedejernet frembyder mere Sikkerhed, ikke
alene fordi Bæreevnen er større, men især fordi det
taaler bedre Stød og Rystelser. Dette er tidligere
nærmere udviklet.
Arbeidet med Sammensætning og Opstilling af
Støbejernstrapper falder vanskeligere og dyrere end
Konstruktionen af Smedejernstrapperne.
Støbejernet maa nemlig boltes sammen; det er
stivt og übøieligt og har let for at springe under
Arbeidet. Smedejernet kan man derimod bøie og
strække, som man vil; det klinkes sammen, hvilket
jo gjør Konstruktionen sikrere.
Dette skal nedenfor nærmere omtales ved Be
skrivelsen af de hos os saa almindelige indskudte
Svingtrapper og Repostrapper af Jern.
Anvendelsen af Støbejern kan have sin fulde
Berettigelse, naar det gjælder Ornamenter og Kon
struktionsdele, der er udsatte for Tryk, som f. Ex.
Stødbretter (Optrin) og Opsadlinger.
Man begynder imidlertid nu ogsaa ved disse
Konstruktionsdele mere og mere at gaa over til
Smedejernet.
Saaledes bolter man paa Vangerne Rosetter,
pressede af Smedejern, hvorhos Vanger og Indtrin
belægges med valsede Faponjern. Forskjellige Orna
menter dannes i Stødbretterne ved Udlokning af
Huller.
Man har enkelte Steder anvendt Ornamenter
af Zink paa Vangerne; men dette falder kostbart
og benyttes derfor i Regelen ikke.
Ornamenter, der er pressede ved Damphammer,
saasom Blade, Rosetter, Blomster o. s. v., anvendes
i den nyere Tid i stor Udstrækning ved kostbarere
Arbeider til Trappens Rækværk. (Et Exempel
herpaa kan sees i Hotel Metropole i Kristiania).
Ornamenter af adduceret Støbejern har ogsaa
begyndt at faa adskillig Anvendelse ved nyere
Jerntrapper.
Støbejerns-Balustre er endnu meget alminde
lige; men ogsaa hertil benyttes nu Smedejernet i
stor Udstrækning; thi de smedede Balustre bliver
faktisk ligesaa billige, naar de ikke skal være
meget rigt udstyrede.
Skal helt Gitterværk anvendes i Rækværket,
saa gjøres det i Regelen af Smedejern.
Med Hensyn til de Materialier, som anvendes
i Indtrinene, saa er at mærke, at man til indven
dige Trapper i Beboelseshuse ikke bør benytte Ind
trin udelukkende af Jern; thi saadanne er mindre
behagelige at gaa paa.
Det er kun ved udvendige Trapper samt i
Fabriklokaler, at saadanne Indtrin kommer til An
vendelse; men man maa da iagttage at give de
hertil benyttede Jernplader en riflet Overflade,
hvad enten det er Støbejern eller Smedejern, som
bruges.
Hvis der er megen Trafik i en saadan Trappe
med Jernindtrin, saa vil imidlertid Riflerne paa
Overfladen i Tidens Løb slides, saa Trinene bliver
meget glatte og Trappen derved farlig at passere.
Bekvemmelighedshensyn bevirker derfor, at man
ovenpaa Jernpladerne anbringer Indtrin af et andet
Material, der er behageligt at gaa paa.
Hos os er det meget almindeligt hertil at an
vende Træ; men dette er, som sagt, mindre anbe
falelsesværdigt af Hensyn til Ildsikkerheden.
Man kan imidlertid give Trin af Egetræ en
temmelig stor Grad af Ildsikkerhed ved i længere
Tid at lade Plankerne ligge først i en stærkt for
tyndet Opløsning af Jernvitriol og derefter i en
lignende Opløsning af Kobbervitriol.
Trin, der er behandlet paa denne Maade, og
som hviler paa et Underlag, saaledes at Luft
tilgangen nedenfra er afstængt, kan holde sig
meget længe under en Ildebrand. Man har Er
faring herom fra Branden af Tuilerierne i Paris,
hvor de paa ovennævnte Maade impregnerede Ege
træstrin modstod den stærkeste Glød.
At anvende Indtrin af Træ uden Underlag af
Jernplader er selvfølgelig forbudt ved Trapper, der
skal være ildsikre.
Istedetfor Træbelæg bør man ovenpaa Jern
indtrinene benytte andre og mere ildfaste Materia
lier, saasom f. Ex. Fliser, Gement, Asfalt eller
haard Kautschuk.
Forbindelsen mellem. Jernpladerne og disse
Materialier kan man paa den mest praktiske Maade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free