- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
305

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305
4. Ved Sammenfcdsning, der kan udføres enten som
i Fig. 912 eller Fig. 913.
"/>
Fig. 912.
»e^»^»
Fig. 913.
Ved førstnævnte Methode faar man utsette og
svage Gulve, idet Fugen bliver gjennemgaaende,
og hver Planke maa bære for sig uden gjensidig
at understøtte hinanden.
Denne Methode anvendes kun ved simple Gulve
(i Udhusbygninger etc).
Den kan forbedres noget ved at lægge Bord
under hver Fuge (Fig. 914); men derved forøges
Ildgifterne.
Fig. 914
Naar Plankegulve skal lægges under aaben
Himmel, saa at de udsættes for Regn, saaledes som
Tilfældet f. Ex. kan være ved Platformer etc, saa
lader man det være et lidet Mellemrum mellem
hver Planke, forat Regnvandet kan slippe ned
imellem (Fig. 915).
Fig. 915.
Ved den anden og tredie Methode bliver Gulvet
tættere og stivere, idet man ikke faar nogen gjen
nemgaaende Fuge, og Plankerne gjensidig afstiver
hinanden.
Det almindeligste for Beboelsesværelser er, at
hver Planke faar Not og Fjær. Sidstnævntes Tyk
kelse gjøres lig Vs af Plankens Tykkelse.
Ved Fjærens Tildannelse gaar der tilspilde en
Del Materialie, idet Planken bliver saa meget sma
lere, som Fjærens Høide beløber sig til. Det er
for at undgaa at indskrænke Plankebredden, at
man har fundet paa at anvende løs Fjær; men Be
sparelsen ved sidstnævnte bliver dog meget liden,
naar man tåger Hensyn til de Materialier, som ud
kræves for Tildannelsen af de løse Fjære, samt
Arbeidsudgifterne hermed.
Sammenpløining med løs Fjær bruges derfor
kun lidet og blot i tarveligere Rum.
Kolderup : Husbygningskunst.
Det samme er Tilfældet med Sammenfalsning,
der mest anvendes, naar Materialierne er tynde.
Denne Methode har forøvrigt den Fordel, at
Bordene eller Plankerne kan slides ned til Halv
parten af Tykkelsen, medens de ved Sammenpløining
kun kan slides Vs, idet man da kommer ned paa
Fjæren.
Enten Sammenføiningen udføres paa den ene
eller den anden Maade, saa vil der efter en Tids
Forløb paa Grund af Materialiernes Sammentræk
ning vedUdtørring fremkomme aabne Fuger mellem
Plankerne eller Bordene, selv om disse fra Begyn
delsen af er drevne nok saa tæt sammen.
Jo bredere Materialierne er, desto større bliver
Fugerne. Man foretrækker derfor i almindelige
Beboelsesrum at benytte smale Planker. Bredden
bør helst ikke overstige 13 cm. Ved simple Gulve
i Udhusbygninger, paa Lofte etc. tåger man det
ikke saa nøie i denne Henseende, men anvender
lige op til 21 cm. brede Gulvplanker.
I gamle Dage brugte man meget brede Planker,
noget som man kan se Exempel paa i de gamle
Røgstuer, som endnu findes som Levninger fra
hin Tid.
En anden Ulempe ved de brede Planker er den,
at de gjerne vil kaste sig krumme, saa Gulvfladen
bliver ujevn. Dette finder navnlig Sted, ogsaa ved
smalere Planker, naar Splinten er stor og Kjærne
veden liden; thi disse Dele er af ulige Fasthed og
Tørhedsgrad. Sammenpløiningen bidrager forøvrigt
til at forhindre Krumningen eller Kastningen, idet
Kanterne fast sammenholdes.
Det siger sig selv, at jo tørrere Materialier
man bruger, desto bedre vil Gulvet holde sig, og
desto mindre Fuger faar man.
De Fordringer, man stiller til Gulvplanker for
Beboelsesværelser, er derfor, at de skal være smale
og tørre samt være skaarne af godt, malment Tømmer.
De bør ogsaa være saa Iwistfrie som muligt. lalfald
maa de ikke indeholde store og løse Kviste. Et
Gulv, der er lagt af kvistfulde Materialier, bliver
ved Slitage ujevnt, fordi Kvisterne slides mindre
end den øvrige Del af Veden.
Man benytter hyppigst Gran eller Furu.
Fine Granplanker ansees for de fordelagtigste
for Beboelsesrum, fordi de modtager bedst Maling.
Paa fugtige Steder foretrækkes derimod Furuplanker,
fordi disse bedst modstaar Fugtigheden.
De stærkeste Gulve faar man af Egeplanker,
og saadanne bruges derfor paa Steder, hvor der er
megen Trafik og stærk Slitage.
Ved Pragtgulve (Parketgulve), som vi siden
skal omtale, anvendes ofte fine og kostbare Træ
sorter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free