Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
istedet nedlægge en noget bredere Fris, saa at
Fugerne tættes.
De nærmere Detaljer ved denne sindrige Gulv
konstruktion, som Erfaringen har vist at være
praktisk, er følgende:
Til den ene Side af samtlige Gulvbjælker fast
spigres en List a, der er forsynet med en Not, som
Fig. 926.
maa lebe nøiagtig i horizontal Retning. I Under
kanten af Grulvplankerne indskyves svalehaleformig
en List (Dragspon) b, der er tildannet, som vist i
Fig. 926, saa at den faar en Fjær, der passer ind
i Bjælkernes Notlist.
Dette Arrangement tjener altsaa til at holde
Grulvplankerne nede paa sin Plads og opfylder saa
ledes samme Hensigt som Anvendelse af Spiger,
paa samme Tid som det ikke hindrer Grulvplankerne
i frit at kunne bevæge sig til Siden.
Naar disse er sammenlimede, saa trækker der
for den ene Planke den anden med sig under
Svindingen, saa ingen Fuge opstaar.
Fig. 927 viser Snit gjennem et helt Gulv, an
ordnet paa denne Maade, hvoraf sees, at Afstanden
Fig. 927.
mellem de i Plankerne indskudte Fjærlister maa
være nøiagtig den samme som mellem Bjælkerne.
Arbeidet udføres lettest paa den Maade, at
man først limer 2 å 3 Planker ad Gangen, inden
de nedlægges paa sin Plads. I Underkanten af
disse indskyves korte Fjærlister af samme Længde
som Bredden af den sammenlimede Planketavle, men
saaledes, at Listen paa den ene Side springer lige
saa mange Centimeter
mmmMmm^ , ud forbi Kanten, som
6 den paa den anden
Side ligger indenfor
Fig- 928- samme (Fig. 928).
Naar næste Planketavle lægges paa Gulvet,
kan derved en Forbindelse tilveiebringes, ved at
denne skyves ind paa de fremstikkende Liste
ender.
Man limer derefter Tavlerne sammen, idet de
presses mod hinanden ved Kiler og Bindhager saa
længe, indtil Limen er tørret.
Forat der ikke skal komme Lim ned paa
Listerne og Bjælkerne, hvorved den frie Bevægelse
vilde hindres, undlader man at anbringe Lim mellem
Tavlerne midt over Listerne og Bjælkerne, hvorhos
man til yderligere Betryggelse overdækker disse
med et Stykke Papir.
Det siger sig selv, at Gulvplankerne maa være
tørre, forat Limen skal kunne holde.
e. Kubbegulve eller Træbrolægning.
Til Gulve i Stalde, Portrum, Vognskur m. m.
samt som Veidække (Kjørebane) for Gader anvendes
undertiden Trækubber eller rettere sagt smaa Træ
blokke, der stilles tæt ved Siden af hinanden paa
et fast Underlag (Fundament), saaledes at Ende
veden vender opad.
De første Forsøg med Træbrolægning fandt
Sted i London 1839; men det vårede meget længe,
førend man fulgte Exemplet andre Steder.
I de sidste 10—12 Aar har man imidlertid be
gyndt i flere store Byer at anvende denne Slags
Brolægning. Foruden London kan saaledes i denne
Henseende nævnes Paris, Liverpool, Berlin, Ham
burg, Amsterdam, St. Petersburg, Washington,
Kairo o. s. v.
Meningerne om Træbrolægningens Hensigts
mæssighed er meget forskjellige. Medens
man enkelte Steder er mindre vel tilfreds
med den, sætter man igjen i andre Byer
megen Pris paa den.
Saaledes begyndte man i Paris at an-
vende Træbrolægning i 1868; men Resul-
taterne var daarlige, og man holdt snart
igjen op hermed. I 1881 tog man imidlertid i Paris
fat paanyt med denne Brolægningsmethode, og siden
den Tid har man i denne By været særdeles til
freds hermed, saa Træbrolægningen her nu faar
mere og mere Anvendelse.
I Berlin har man benyttet Træbrolægning siden
1879; men den lovprises paa langt nær ikke saa
meget her og i andre tyske Byer som i Paris.
Man kan sige, at man endnu ikke er kommet
ud over Forsøgenes Stadium med Hensyn til Kunsten
at danne Brolægning af Træ.
Resultatet er selvfølgelig først og fremst af
hængigt af den Maade, hvorpaa Arbeidet er udført,
og af Materialiets Beskaffenhed ; men der er ogsaa
flere andre Omstændigheder, saasom Trafikforholdene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
