Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
2 å 3 Timers Forløb, saa fyldes Resten af Fugerne
med tyndtflydende Cementmørtel, lavet af 1 Del
Cement og 6 Dele Sand.
Enkelte Steder (som f. Ex. ved den Træbro
lægning, som for Tiden udføres i Kairo) nøier man
sig med at fylde fin, fugtet Sand i Fugerne
ovenpaa Asfalten, medens man andre Steder bruger
en stærkere Cementmørtel, sammensat af 1 Del
Cement og 2 Dele Sand.
For at faa Blokkene til at indtage en sikker
Stilling, benytter Arbeideren sig under deres Op
stilling af en Øxe, idet han med dennes Hammer
giver Blokkene nogle lette Slag.
Efterat Fugerne er fyldte paa ovennævnte
Maade, udbredes over Brolægningens Overflade,
førend Færdselen slippes paa, et 11/*—W*I1/*—W* cm- tykt
Lag Singels, der bør blive liggende mindst 14 Dage-
Fig. 931.
Ovenstaaende Beskrivelse illustreres nærmere
ved Fig. 931 og 932. Førstnævnte er et Tversnit
og sidstnævnte et Længdesnit gjennem en Del af
Graden, a betegner Betonfundamentet, b Asfaltlaget
og c Træbrolægningen.
Fig. 932.
Enkelte Steder bruger man, saaledes som an
tydet ved punkterede Linier paa Fig. 932, at bore
Huller i Blokkene. Naar disse Huller fyldes med
den Asfaltblanding, som heldes ned i Mellemrum
mene, saa bidrager denne til at øge Sammenhængen
og holde Blokkene bedre paa sin Plads.
Med Hensyn til de mange andre Træbrolæg
ningsmethoder, som har været forsøgte i Udlandet,
saa skal vi ikke gaa ind paa nogen detalj eret Be
skrivelse af alle disse, dels fordi de ikke har givet
saa gode Resultater som den foran fremstillede, og
dels fordi Træbrolægningen neppe vil komme til at,
faa synderlig stor Anvendelse hos os.
Vi skal kun i Korthed omtale følgende af de mest
karakteristiske Methoder:
1. Hensons Methode, der anvendtes i London første Gang i
1875 og senere i Liverpool.
Ved denne Methode benyttes tjæret Filt saavel ovenpaa
Betonfundamentet som i Fugerne mellem Træblokkene.
Meningen, hermed er at tilveiebringe et elastisk Under
lag og give Blokkene bedre Anledning til frit at kunne
udvide sig og trække sig sammen.
Methoden har vundet Bifald, især i Liverpool.
2. Riitgers Methode bestaar deri, at Træklodsene dyppes i
varmt Bcg, førend de opstilles paa Betonfundamentet.
Fugerne gjøres kun 0,3 cm. brede og fyldes fuldstændig
med Beg.
Ovenpaa den færdige Træbrolægning stryges et tyndt
Lag Asfalt, hvorpaa man strør grovkornet Kvartssand,
førend Asfalten bliver haard, og valser Overfladen.
Der benyttes kun Furutræ, som impregneres med
Kreosot.
Methoden er anvendt i den senere Tid i Berlin.
3. Kråfts Methode er forsøgt i sidstnævnte By.
Ved denne benyttes kun 8 cm. høie Klodse, hoved
sagelig Yellowpine. .
Mellem Klodsene anbringes fra Fundamentet og opover
6 cm. brede Filtstrimler, der dyppes i varm Beg. De
øverste 2 cm. af Fugerne fyldes med tyndtflydende
Cementmørtel.
4. Trenaunay’s Methode udmærker sig ved Anvendelsen af
meget haarde Træsorter, saasom Eg, Bøg, Ask og Alm,
samt ved, at disse impregneres overmaade stærkt med
Hydrokarbololie. .
Blokkene skjæres saaledes, at de danner en Vinkel
paa 60 ° med Horizontalen (Fig. 933).
Fig. 933
Hensigten med denne skråa
Afskjæring er dels den at fordele
Trykket fra den ene Blok over
paa den anden, dels at faa Træ
fibrene til at ligge skraat mod
Slidebanen.
En anden Eiendommelighed
ved Methoden er den, at der
skjæres ind enFordybning a paa
hver Side af Blokken i Nærheden
af dens Basis (se Længdesnit
Fig. 934).Fig. 934.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
