Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Skal man anvende Murstensgulve i Beboelses
rum, saa bør man benytte hule Murstene for at faa
Gulvet tørt og varmt.
Denne Methode bruges enkelte Steder i Ud
landet; specielt har den faaet en udstrakt Anven
delse i England ved Arbeiderboliger.
Den øverste Væg af Stenene, som man skal
slide paa, har i Regelen en Tykkelse af 4 cm.,
medens Siderne er 2 cm. tykke.
Hos os bruges Stengulve i det hele taget ikke
i Beboelsesrum, fordi de er for kolde.
En anden Sag er det derimod i sydligere Lande,
hvor man af Hensyn til den stærke Varme netop
søger at opnaa en vis Kjølighed. I Italien og det
sydlige Frankrig finder man derfor hyppig Sten
gulve i Beboelsesrum.
I Holland benyttes Mursten endog som Bro
lægning for Kjøreveie. Det er en Selvfølge, at
kun Klinkere kan anvendes hertil.
I Amsterdam åndes flere Gader, hvor saavel
Kjørebanen som Fortougene og Rendestene er bro
lagt med haardbrændte Murstene. I Gader med
meget stor Traiik har dog i Almindelighed Kjøre
banens Midtparti en Brolægning af naturlig huggen
Sten.
De Klinkere, som benyttes i Amsterdam, er
8 cm. brede, 18 cm. lange og 4 cm. tykke. De sættes
som Eulleskikt paa Sandfundament.
b. Flisegulve.
Man kan af hrændt Ler danne tynde, regel
mæssige Plader, der benævnes Fliser, og med hvilke
man kan fremstille meget smukke Stengulve, som
i Elegance ikke staar synderlig tilbage for Marmor
gulve.
Man har ogsaa i den nyere Tid meget begyndt
at tilvirke Gulvfliser af Gement, som vi nedenfor
nærmere skal omtale.
Kunsten at lægge Gulve af brændte Lerfliser
er meget gammel, idet nemlig Romerne benyttede
saadanne, skjønt Marmorgulve dog var hyppigere
hos dem. I middelalderske Bygværker, specielt fra
det 12te og det 13de Aarhundrede, finder man der
imod meget almindelig pragtfulde Flisegulve i rige
Mønstre.
Nutidens Industri staar adskillig høit i Til
virkningen af kunstige Gulvfliser.
Ved Anvendelse af forskjellig farvede Ler
sorter fremstilles Plader med smukke Tegninger
etc. Man indridser nemlig til ca. 1 cm. Dybde
Figurer i de endnu bløde Plader før Brændingen
og fylder Fordybningerne med Lersorter af andre
Farver, der brændes fast sammen med den øvrige
Del af Pladen. Ofte overtrækkes Pladerne ogsaa
med gjennemsigtig Emalje, der indbrændes. Under
tiden bruger man- ogsaa at fremstille Reliefteg
ninger, der hæver sig ca. 2 mm. over Pladens
Overflade.
Pladerne maa ikke være for store, da de ellers
let kaster sig vindskjæve under Brændingen.
Man har i saa Henseende fundet, at det ikke
er fordeiagtigt at gjøre dem større end 500 cm.2,
altsaa Sidelængden ikke over 22 a 23 cm., naar de
er kvadratiske. Som oftest er de mindre.
Deres Tykkelse varierer fra 3—6 cm
Formen er enten kvadratisk eller polygonal
(sexkantet, ottekantet o. s. v.).
Forat Gulvet skal blive godt, maa Fliserne have
et fast Underlag at hvile paa. Dette kan dannes
paa samme Maade, som ovenfor under Murstens
gulve omtalt, idet Granden først planeres og stam
pes, hvorefter man anbringer et 10—15 cm. tykt
Sandlag, der fugtes og stampes, saa det bliver fast
og faar en horizontal Overflade.
Man bruger ogsaa undertiden at danne et
Fladskifte af alraindelige Murstene som Underlag
for Flisegulvet, saaledes at Fladskiftet hviler paa
Sand paa sædvanlig Maade og ovenpaa forsynes
med et 3 cm. tykt Sandlag som et Mellemled, der
udj evner alle Ujevnheder mellem Murstensgulvet
og Flisegulvet.
Istedetfor et Fladskifte af Mursten finder man
ogsaa som en tredie Methode anvendt et B—lo cm.
tykt Lag Smaasten, hvis Mellemrum udfyldes med
Kalkmørtel (1 Del Kalk og 6 Dele Sand). Dette
Lag stampes fast og overdækkes paa samme Maade
med et 3 cm. tykt Sandlag, inden Flisegulvet
lægges.
Hvad enten nu Underlaget dannes paa den ene
eller anden af disse Maader, saa bør man helst
ovenpaa Sanden udbrede et 3—4 cm. tykt Lag
Kalkmørtel, hvori Fliserne trykkes ned.
Man kan ogsaa anbringe dem direkte ovenpaa
Sandlaget; men de faar da ikke saa fast Leie, som
naar de lægges i Mørtel.
Fugerne mellem de enkelte Fliser fyldes med
Cementmørtel, saa de bliver vandtætte.
Ved Hjælp af Retholt og Vaterpas sørges paa
sædvanlig Maade for, at Gulvet bliver horizontalt.
Saadanne Flisegulve anvendes meget paa Steder,
der hyppig skal vaskes, saasom i Kjøkkener, Bade
værelser, Vaskerier, Priveter, Vestibuler, Forværel
ser o. s. v.
Udstyret varierer efter den Grad af Eleganse,
som maatte forlanges.
De fineste Lerfliser, som tilvirkes af Wedgwood
og dennes Efterfølger Minton i Staffordshire i Eng
land, kan paa en Maade sammenlignes med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
