Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
hurtigst muligt udjevnes og glattes, inden den faar
Tid til at blive kold og stiv.
Asfaltlagets Tykkelse er ved almindelige Gulve
og Fortouge i Regelen 2 cm.
Man inddeler Gulvfladen i ca. 1 m. brede Felt
ved Hjælp af Jernlinealer, der har samme Tykkelse
som den, Laget skal have, altsaa i dette Tilfælde
2 cm.
Massen udjevnes i Rummet mellem Jernlinea
lerne ved Hjælp af en stærk, glatpoleret Murske,
saa Overfladen bliver jevn, og Laget faar oven
nævnte Tykkelse.
Medens den endnu er varm, drysses paa fin,
ren, varm Sand, der gnides ind i Overfladen ved
omhyggelig Bearbeidelse med en glat Sandsten.
Ved sidstnævnte Operation faar Asfalten et
behageligere Udseende, idet den sorte Farve for
svinder, og Laget ser ud som Sten.
Ved Anvendelse af forskjellig farvede Sand
sorter faar ogsaa Asfalten en hertil svarende Farve
paa den indgnedne Overflade.
Naar et Felt er færdigt, flytter man Jern
linealen og begynder paa Nabofeltet paa samme
Maade.
Man behøver nu kun 1 Lineal, idet næste Felt
stoder ind til Kanten af det færdige.
Fugen mellem disse to tættes omhyggelig, saa
at Massen bliver sammenhængende og ingen Fuge
synlig.
Det er af Vigtighed, at saa sker, forat ikke
Vand skal faa Anledning til at trænge ned paa
Underlaget i Sammenstødet mellem de forskjellige
Felt; thi Gulvet vil derved hurtig ødelægges, idet
nemlig Våndet fryser mellem Underlaget og As
falten, hvorved sidstnævnte hæves tilveirs, faar
Revner og Buler.
Naar Fortouge dannes af Asfalt, saa lægges
Feltene lodrette paa dettes Længdeaxe.
Mod Rendestenene anbringes en Kant af hugne
Stene, de saakaldte Kantstene eller Bordurstene,
der danner Sidebegrænsning for Underlaget og As
falten, og hvis Overflade ligger nøiagtig i Niveau
med Asfaltdækket med en Heidning af 1 paa 24
mod Rendestenen.
Disse Kantstene er i Kristiania miudst 23 cm.
høie og 30 cm. brede samt mindst 75 cm. lange,
idet de hugges, saa Stødfugerne passer nøie
sammen.
Fugen mellem Asfalten og Kantstenene tættes
omhyggelig, saa Våndet kan løbe over og ned i
Rendestenen.
Kantstenene hviler hos os ovenpaa et Sand
fundament og hæver sig mindst 16 cm. over Rende
stenens Bund. De synlige Flader finhugges.
Fortougets Overflade bør have en Heidning af
1 paa 40 mod Rendestenen for Vandafløbets Skyld.
I enkelte Byer anvendes en stærkere Heidning;
men det maa ansees som ufornødent, naar Hensyn
tages til Asfaltens Jevnhed og Glathed, der be
virker, at Våndet med Lethed løber af.
Asfaltlagets Tykkelse er ved Fortouge 1,5 — 2
cm. Sidstnævnte Maal er det almindeligste.
Som Fundament bør man helst anvende et 10
cm. tykt Betonlag, saaledes som foran beskrevet.
I enkelte Byer nøier man sig med 8 cm. Beton.
Man har ogsaa tidligere benyttet som Fundament for
Asfalten paa Fortouge følgende to Slags:
1. Haardbrændte Mursten, murede i Kalkbrug og anbragte
enten som to Fladskikter eller et Kulleskikt.
2. Almindelig Stenbrolægning, hvis Overflade jevnes ud med
et Lag Cementmørtel af ca. 2 cm. Tykkelse.
Sidstnævnte Methode har været anvendt i Kristiania,
men er forbudt siden 1880. Førstnævnte har man ikke brngt
hos os.
Man har imidlertid. paa de fleste Steder ogsaa i Udlandet
ophørt at bruge saadant Underlag under Asfalten, idet man
nutildags overalt anser Betonfundamentet som det bedste.
Naar Asfalt skal benyttes som Kjørebane i
Grader, saa foregaar Asfalteringen paa en anden
Maade end foran beskrevet, idet man nemlig ikke
anvender smeltet eller støbt Asfalt (asplialte coulé),
saaledes som ved Gulve, Fortouge etc, men stam
pet, presset eller komprimeret Asfalt (asphalte
comprimé).
Man foretog første Gang med Held Asfaltering
af Gadernes Kjørebaner i Paris 1854 efter flere
forudgaaende mislykkede Forsøg. I London er
Methoden anvendt siden 1869.
Fremgangsmaaden med Asfaltering af Kjøre
baner efter den nye Methode med komprimeret
Asfalt er i Korthed følgende:
Først anordnes et Fundament af Beton, dannet
saaledes som tidligere beskrevet.
Betonlagets Tykkelse varierer fra 1C —23 cm.
Det almindeligste er 20 cm.
Overfladen afrundes, saa Gaden faar det sæd
vanlige bueformede Tversnit med en Pilhøide =
Vioo—V*so af Bredden.
Enkelte Steder er Oprundingen noget stærkere.
Saaledes anvendes f. Ex. i Paris Forholdet 1/m.
Det kan imidlertid neppe ansees som heldigt at
have saa stærkt Sidefald ved en saa glat Overflade
som Asfalten; thi Hestene har derved let for at
glide. For Vandafløbets Skyld er Pilhøiden Vi°o—
Viso tilstrækkelig, da Våndet let løber af den glatte
Flade, som ingen Fuger har.
Betonfundamentet maa staa i saa lang Tid,
at det bliver fast og tørt, inden Asfalten an
bringes ovenpaa samme. Naar Veiret er godt, saa
regner man, at 4—5 Dage kan være tilstrækkeligt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
