Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Endvidere maa man have
en Glatteske afStaal (Fig. 952).
Denne ligner en almindelig
Murske, kun med den Forskjel,
at Bladet er noget bredere.
Liggende paa Knæ med en
Pude under Knæerne begynder
nu Arbeideren at banke Gibs-Fig. 952.
gulvet med Fladsiden af Banketræet
Man maa slåa med Forsigtighed og ikke for haardt,
ialfald i Begyndelsen.
Bankningen fortsættes uafbrudt, indtil alle Ujevnheder
og smaa Sprækker er forsvundne, samt indtil at der begynder
at trænge Vand frem paa Overfladen. Dette kakler man i
Bygningssproget, at «Gibsen begynder at svede».
Man maa aldrig slåa friskt Vand ud over Gulvet, men
kun anvende Gibsens eget Svedevand.
Man lader nu Gulvet staa urørt i 5 —6 Timer og begynder
atter at banke det.
Derefter tages Glatteskeen i Brug. Ved denne gnider
man Overfladen,’ indtil den bliver aldeles glat og jevn uden
Fremstaaenheder eller Fordybninger. Denne Gnidning fort
sættes med korte Mellemrum flere Gange.
Naar Gulvet er færdigt, saa skal det ligne en eneste
glat, sammenhængende Marmorplade uden Fuger.
Man maa nu sørge for, at den paafølgende Udtørring
ikke foregaar for hurtigt; thi Gibsen taber derved i Styrke.
Den bør ikke udsættes for direkte Paavirkning af Sol
straalerne eller af varm Trækluft, hvorfor det er hensigts
mæssigt at dække det færdige Gulv med Sække, Stråa, Bar
naale eller et 9 cm. tykt Sandlag.
Et saadant Lag vil ogsaa tjene til Beskyttelse for Gibsen,
naar Snedkere eller Malere skal arbeide i Rummet, efterat
Gulvet er lagt.
Ovennævnte Forsigtigheds-Foranstaltning med et Spille
rum mellem Væggene og Gibsdækket maa ogsaa iagttages,
saafremt der findes fritstaaende Søiler eller Pillarer i ved
kommende Lokale, idet man rundt Foden af disse lægger
Lægter, førend Gibsen heldes ud over Gulvet, hvilke Lægter
atter fjernes efter V* Times Forløb, ligedan som Vægge-
Lægterne.
De saaledes fremkomne Spillerum maa ikke tættes førend
efter 4 å 6 Ugers ForJøb, da man antager, at enhver Be
vægelse af Gibsdækket er ophørt.
Tætningen udføres ved, at man støber .Spillerummene
fulde med 1 Del Gibs og 1 Del Sand.
Et Gibsgulv, dannet paa ovennævnte Maade, faar en
skidden hvid, svagt rødlig Farve.
Man kan imidlertid faa hvilken Farvenuance, man ønsker
paa Gulvet, ved at blande Gibsen med Farvestoffe; dog maa
hertil kun benyttes Jordfarver og ikke Saftfarver, fordi sidst
nævnte fortæres af Gibsen.
Vil man have Gulvet sort eller graat, saa kan man til
sætte Frankfurter Mineralsort; for gule Farver: Auripigment
eller brændt Oker; for røde Farver: Engelsk Rødt eller Caput
mortuum; for brune Farver: Umbia eller en Blanding af Sort
og Caput mortuum; for blaa Farver: kunstig Ultramarin eller
Indigo og for grønne Farver: grøn Jord.
Gibsgulve kan ogsaa oliemales eller bones.
Deres Holdbarhed forøges i høi Grad, naar de overstryges
tre Gange med varm Linolie, idet man lader hvert Strøg tørre,
førend et nyt paaføres.
Saadan Oliemaling eller Overstrygning med varm Linolie
bør dog ikke foretages førend 4 å 6 Uger, efterat Gulvet er
færdigt, hvorhos det, forinden Malingen paastryges, bør høvles
glat med en almindelig Snedkerhøvl.
Skal Gulvet bones, saa paaføres Vox, og Behandlingen
foregaar ligedan som tidligere beskrevet under Boning af
Trægulve.
Man kan fremstille Gibsgulve i mange forskjellige Farver
og Mønstre ; men man maa da ved Hjælp af høvlede Lægter
af Gibslagets Tykkelse danne smaa afgrændsede Felt eller
Figurer, hvori den farvede Gibsmasse heldes over Gulvet.
Lægterne tages bort efter Va Times Forløb, og næste
Figur af en anden Farve dannes. Paa denne Maade kan frem
komme pragtfulde Gibs-Estrik-Gulve.
Et saadant Gulv vil i Regelen efter 3—5 Dages Forløb
være saa fast, at det kan betrædes.
e. Kalkmørtel-Estrik-Gulve ( Terrazzo").
Det er en meget gammel Opfindelse at danne Gulve af
Kalkmørtel-Estrik.
Saaledes benyttede Grækerne sig meget heraf for sine
Spisesale og Vintervære!ser.
Vitruv giver i sin Bygningskunst en nøie Beskrivelse
heraf. Ronddet har senere oversat denne i sit Værk.
Nutildags bruges saadanne Gulve især i Italien, specielt
i Venedig, saavel i Beboelsesværelser som i Forstuer, paa
Altaner etc.
Der gives flere forskjellige Maader, hvorpaa saadanne
Gulve kan dannes.
Vi skal her imidlertid kun omtale to af de mest be
kjendte, nemlig den Venetianslce Estrilc eller den saakaldte
« Terrazzo*, "og den allernyeste Methode, ogsaa kaklet
«Tcrrazzo».
1. Den Venetianslce «Terrazzo» fremstilles paa følgende
Maade :
Hvis man som Underlag har Trægulv, saa anbringes
Bjælkerne meget tæt sammen, idet den indbyrdes Afstand
mellem dem kun er lig deres Bredde.
Paa disse spigres et Bordgulv og ovenpaa dette atter
et Bordgulv paatvers af førstnævnte.
Derefter tåger man Stenstykker af en Valnøds Størrelse.
Hertil bruges ituslaaede Murstene eller Tagstene, gammel
Estrik eller Kridtstykker. Disse blandes med Kalk iet
saadant Forhold, at der til 2 Dele Stenstykker sættes
1 Del Kalk.
Denne Masse bredes ud over Gulvet i et mindst 9 cm.
tykt Lag, der jevnes ud ved en Jernrive. Massen presses
sammen, først ved Slag med etßanketræ og derefter med
et Jern i Form af en stor, smal Murske af 6 kg. Vægt.
Med dette Jern holder man paa at slåa GulVet paakryds
og paatvers i 3 å 4 Dage, alt efter Aarstiden, indtil Lagets
Tykkelse er formindsket med V»-
Inden det er ganske tørt, paaføres et nyt Lag Kalk
og smaa Tagstenstykker, blandede i samme Forhold som
ovenfor anført.
Tykkelsen af dette Lag gjøres lig 6 cm., og Sten
stykkerne er mindre, idet de sigtes gjennem en Harpe
med 2 cm. store Aabninger.
Massen jevnes ud med en Jernrive og staar i Ro 11/al l/a
Dag om Sommeren og 21/;* Dag om Vinteren, hvoretter
man begynder at banke den paakryds og paatvers med
ovennævnte Jern, indtil den bliver saa haard og fast, at
den ikke giver Indtryk for Fødderne.
Derefter paaføres det tredie og sidste Lag af I—2 cm.
Tykkelse, der bestaar af en Mørtel, sammensat af lige
store Mængder Kalk og Marmorstøv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
