Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 5. Vægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Af Panelinger har man forskjellige Slags, hvoraf
vi her skal nævne følgende:
lidt efter lidt til Luften og er derefter istand til
paanyt ora Vinteren at optage i sig Vand.
. Er Hulrummet mellem Muren og den indven
dige Klædning 2 cm. bredt, saa medgaar alt efter
Murens større eller mindre Jevnhed 6 til I1fa kg.
Infusoriejord pr. m.2 Murflade.
a. Bupanel (Fig. 955).
Bordene pløies sammen med Not og Fjær,
men er forøvrigt uden Profiler.
Da nu 1 kg. kan absorbere mindst 3 kg. Vand,
saa kan følgelig Infusoriej orden trække mindst
18 kg. Vand ud af Murvæggen pr. m.2, og mere
Vand findes vel neppe i nogen Væg, selv den aller
fugtigste.
Hi
Fig. 955.
Ligger Panelingen horizontalt, saa bør Noten
vende ned og Fjæren op, forat der ikke skal
samle sig Fugtighed i Noten.
Virksomheden er ikke blot kortvarig, men per
manent, fordi Infusoriej orden, som sagt, i den varme
Sommertid afgiver Våndet til den ydre atmosfæri
ske Luft.
Rupaneling anvendes mest, naar Væggen
skal betrækkes med Lærred, Pap eller Tapeter.
b. Stafpand (Fig. 956).At den ogsaa egner sig fortrinlig som Fyld
mellem Gulvbjælker, vil enhver heraf let indse. Bordene har ved denne Slags Paneling for
uden Not og Fjær tillige en Staf eller en andenHos os er det almindeligst, at Hulrummet
mellem Murvæggen og Panelingen ikke er fyldt,
men danner et stillestaaende Luftlag. wrnmm.
Da dette E,um bliver mørkt og fugtigt og faar
en passende lun Temperatur samt ingen Luftvexling,
saa er alle Betingelser tilstede for, at der kan ud
vikle sig Sop og Raaddenhed, hvorfor Methoden er
mindre anbefalelsesværdig, saavel i sanitær Hen
seende som af Hensyn til Bygningsmaterialiernes
fremtidige Varighed.
Fig. 956.
mere eller mindre rig Forsiring langs Kanterne
paa den Side, som vender indad mod Værelset.
Ulemperne ved denne Paneling er, at naar
Bordene kryber, saa bliver Fugerne synlige,
og det ser ikke pent ud.Man burde derfor indføre Anvendelsen af In
fusoriejord for at undgaa disse Ulemper. c. Rustikpanel (Fig. 957).
Som Tegningen viser, er Bordene her tyndereMan anser det som en Fordel at have Mur
væggene indvendig panelede, dels fordi Værelserne
derved bliver varmere, og dels fordi det da er let
at faa Spiger eller Skruer ind i Væggen ved Op
hængning af Malerier og forskjellige andre Gjen
stande paa Væggene.
r
Fig. 957.
i den ene Kant, idet der her er udhøvlet et
Stykke ind til Fjæren.Murvægge, der kun er pudsede, er i saa Hen
seende übehagelige. Dette Arrangement bevirker, at Fugerne
ikke bliver synlige ved Bordenes Svinding under
senere Udtørring. Man har Rustik saavel med
som uden Staf.
For at muliggjøre Ophængning af Malerier
etc. paa saadanne upanelede Murvægge bør man
1 de forskjellige Værelser indmure i Væggen tæt
under Loftet Jernkroge, hvori man lægger ca.
2 cm. tykke Stænger, hvori Malerier etc. kan
hænges. Afstanden mellem Krogene bør ikke være
over 1 m.
d. Notpanel (Fig. 958).
Bordene har Not i begge Kanter og sammen
sættes saaledes, som Figuren viser.
Over Vinduerne bør ligeledes anbringes solide
Kroge i Muren for Ophængning af
%. Gardiner.
Fig. 958.
w I Entreer, Klædeskamre oer andre
0 p§| Steder, hvor man skal anbringe Tøi-
M$k a kroge af Jern, bør man ved upanelede
w Murvægge indmure Vinkelj em (a), hvori
Panelet kan enten dække hele Væggen eller
kun naa et Stykke op paa samme.
I sidstnævnte Tilfælde fremkommer det saa
kaldte Brystpanel, der har en Høide over Gulvet af
0,8—1,5 m.
anbringes et høvlet, malet 13 cm. Bret
(b), i hvilket Krogene kan skrues ind
Fig. 954. (Fig 954) Hensigten med dette er væsentlig den at be-
""
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
