Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
kenet. Forskjellen bliver kun den, at Ledningerne
for varmt og koldt Vand da bliver længere. Man
bør isaafald sørge for at isolere Varmvandsrøret
godt ved slette Varmeledere, hvis det føres gjennem
kolde Rum, for ikke at tabe for megen Varme
underveis.
Badeværelset bør helst ligge mellem opvarmede
Rum; thi hvis Væggene i dette Værelse er kolde,
saa har man den Übehagelighed, at Vanddampene
fra Badet kondenserer sig mod dem, saa de bliver
meget fugtige, og Våndet render ned ad Væggene.
Ved den i Fig. 993 antydede Anordning an
bringes høit oppe paa Kjøkkenvæggen, understøttet
af Jernknægter, en Vandbeholder a, hvortil ledes
koldt Vand gjennem en 19 mm. Ledning d.
Denne Beholder er stadig fyldt med Vand.
Tilstrømningen heraf reguleres ved en Svømmekran
med Kugle, der er fremstillet i større Maalestok i
Fig. 994.
Kuglen svømmer paa Vandoverfladen. Naar
Beholderen er fuld, saa har Vægtstangsarmen,
hvormed Kuglen staar i fast Forbindelse, saadan
Fig. 994.
Stilling, at Tappekranen er lukket. Hvis derimod
Vandstanden synker, og Kuglen med Vægtstangs
armen som en Følge heraf bevæger sig nedad, saa
aabnes Kranen, saa Beholderen atter fyldes, og
Kranen lukkes. Paa denne Maade reguleres altsaa
Vandstanden automatisk uden Tilsyn.
Under Vandbeholderen a er anbragt paa Væg
gen en Kobbercylinder b, der er ca. 1,5 m. høi og
0,40 m. i Diameter. Den staar i direkte Forbindelse
med Beholderen ved et Rør, hvorfor den altid er
fyldt med Vand.
I Komfuren er indlagt en Kobber-Vandbeholder
c. Denne staar i Forbindelse med Cylinderen b
ved to Cirkulationsrør eog f. Det ene af disse
Rør (e) fører fra Cylinderens Bund til Beholderens
Bund, medens Røret f gaar ud fra Beholderens
øverste Del og ind i Cylinderen et Stykke ovenfor
Bunden.
Ved dette Arrangement vil Våndet cirkulere i
de ved Pilene angivne Retninger, saasnart man ilder
paa Komfuren, og hele Vandmassen i Cylinderen b
vil lidt efter lidt blive opvarmet.
Det kolde Vand har nemlig, som bekjendt, en
større Vægt end det varme, naar Temperaturen er
over -f- 4° C, og det bevæger sig derfor fra Cylin
derens Bund ind i Beholderen c. Idet det her op
varmes, bliver det lettere og trykkes tilveirs af
det tilstrømmende kolde, hvorfor det gaar tilbage
op i Cylinderen gjennem Røret f. Paa denne
Maade kommer hele Vandmassen i Cirkulation og
opvarmes.
For at faa det varme Vand fra Cylinderen ind
til Badeværelset har man simpelthen at lægge Rør
ledningen g, og Våndet vil da strømme ind gjen
nem denne, da det staar i Cylinderen med et vist
Tryk.
Det kolde Vand, som tiltrænges i Badet,
strømmer ind gjennem Ledningen h, der udgaar
fra Ledningen d.
For Enden af disse Ledninger sættes paa
Væggen tæt over Badekarret 2 Stk. Tappekraner,
som helst bør være forniklede og anbragte paa en
Marmorplade.
For at faa Styrt eller Dusch føres op Led
ningen i. Ønskes kun Dusch, saa anbringes paa
denne Lednings øvre og udadbøiede Ende Dusch
apparatet j i en Høide af 2,2 m. over Badekarrets
Bund. Apparatet er tragtformig udvidet og
har en Bund, som er gjennemboret med en
Mængde fine Huller, hvorigjennem Våndet
strømmer, saa det falder ned som Regn og
ikke i en samlet tyk Straale. Denne Bund
bør være forniklet eller beståa af Kobber eller
Messing, forat Hullerne ikke skal ruste igjen.
Istedetfor at placere Duschapparatet direkte
paa Rørets Ende, er det hensigtsmæssigere, saa
ledes som fremstillet i Fig. 996, at anbringe en
Vandbeholder (en Styrt- og Duschbeholder) under
samme. Fra denne Beholder kan man da efter
Behag faa Styrt eller Dusch, hvilket vil kunne
forstaaes af Tegningen uden nogen nærmere For
klaring.
Badekarret gjøres af Zink eller af emaljeret
eller malet Støbejern; men man anvender ogsaa i
elegante Huse Marmor- og Fajancebadekar. Det
nyeste et Badekar af Cement, der forarbeides ved
Kristiania Cementstøberi. De gjøres i rød, gul,
sort eller graahvid Marmormosaik og ser meget
smukke ud, hvortil kommer, at de er billige.
Badekar af Zink eller Støbejern pleier man i
bedre Huse at beklæde udvendig paa Forsiden med
Træ, der udstyres med Fyldninger. Ovenpaa kan
dannes en Ramme af poleret Mahogni. Forinden
Træklædningen anbringes, oliemales Jernkarrene ud
vendig tre Gange.
Et Badekar, der skal benyttes af voxne Men
nesker, bør ikke være mindre end 1,5—1,7 m. langt,
0,5 m. bredt ved Bunden og 0,6 m. oventil (paa
Midten) samt 0,5 m. dybt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
