- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
352

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352
det kan drives videre i Høiden ved Trykpumpens
Hjælp.
Der findes mange forskjellige Konstruktioner.
Valget heraf afhænger af de Forholde, hvorunder
Pumpen skal anbringes.
Til dybe Brønde, hvor Pumpen skal sættes
ovenpaa Brønddækket, anvender man helst de saa
kaldte Dybbrøndspumper, hvis Cylinder anbringes
saa dybt under Brønddækket, at Ledningen kan
blive frostfri derved, at Røret over Cylinderen
tømmes for Vand gjennem et Hul strax over
Cylinderen.
Paa andre Steder kan det undertiden være
hensigtsmæssigt at anvende de saakaldte Vinge
pumper. Hvis man forsyner disse med Svinghjul,
saa lettes derved Pumpningen i væsentlig Grad.
Har man Drivkraft, saa kan man sætte Pumpen i
Forbindelse med en Drivrem og derved slippe at
pumpe for Haanden.
Den nederste Ende af Sugerøret, som stikker
ned i Våndet, bør helst ved Hjælp af et Bend
lægges horizontalt og forsynes med en Bundventil,
der hænger ned i Våndet.
Våndet bør derhos komme ind i Røret gjennem
en fin Sil, forat ikke Sand m. m. skal følge med
og bringe Pumpen i Uorden.
Paa lange Ledninger med stor Stigning bør
man anbringe en Mellemventil, hvorved Pumpningen
lettes.
Man maa passe paa, at Ledningen er ganske
tæt, hvorfor man maa være meget omhyggelig med
Sammenskruingen af Rørene.
Til Pakning bør benyttes bedste Sort Læder.
3. Selvvirkende Pumper.
Den selvvirkende Pumpe, der ogsaa benævnes
den hydrauliske Vædder eller Stødhæverten, er op
fundet af Brødrene Montgolfier i 1796 (de samme,
som er Opfindere af Luftballonen i 1783 og Fald
skjærmen i 1784).
Siden den Tid er Pumpen betydelig forbedret
og staar nu paa et saa høit Standpunkt, at den er
af overmaade stor Betydning for det praktiske Liv ;
thi man kan ved dens Hjælp faa drevet Vand op i
betydelige Høider uden noget Arbeide eller Tilsyn,
idet Pumpen af sig selv ved Tilførsel af Vand be
sørger det fornødne.
Det er især det amerikanske Goidds Co., som
har bragt de selvvirkende Pumper op paa det høie
Standpunkt, hvorpaa de nu staar, idet nævnte
Firma i 37 Aar har beskjæftiget sig med Tilvirk
ningen af saadanne.
I vort Land har disse Pumper faaet en stor
Udbredelse.
De fortjener ogsaa at blive almindelig be
nyttede overalt, hvor man ikke har Anledning til
at anlægge Trykledninger; thi de maa betegnes
som en af de mest værdifulde Opfindelser paa de
hydrauliske Maskiners Omraade.
Betingelsen for at kunne anvende en selv
virkende Pumpe er den, at der findes en Bæk, Elv
eller Kilde, hvorfra man kan lede Vand gjennem
en Rørledning til Pumpen, der maa anbringes paa
et Sted, som ligger noget lavere end Vandind
taget.
Pumpen vil da drive en vis Brøkdel af dette
Vand gjennem en anden Ledning op til det Hus
eller Sted, hvor Våndet skal benyttes.
Høiden, hvortil Våndet drives, kan være me
get stor.
I Fig. 1010 er fremstillet et Exempel paa, hvor
ledes Pumpen bør placeres, idet bemærkes, at Led
ningerne her for Tydeligheds Skyld er tegnede
ovenpaa Jorden og Pumpen blottet, medens man i
Virkeligheden selvfølgelig maa anbringe Lednin
gerne i saadan Dybde, at de ligger frostfrie, hvor
hos Pumpen maa overbygges, saa heller ikke den
er udsat for Frost.
I ovennævnte Figur sees længst tilhøire et
Vandreservoir (en Indtagskum), der har sin Til
førsel af Vand fra en Bæk, Elv eller Kilde. Led
ningen herfra ned til Pumpen kaldes Drivrøret eller
Tilløbsrøret. Ledningen fra Pumpen op til Gaarden
benævnes Stigerøret eller Afløbsrøret.
Drivrøret er af større Diameter end Stigerøret,
idet der, som sagt, kun er en vis Brøkdel af det
tilstrømmende Vand, som føres op gjennem Stige
røret ved Pumpens Hjælp. Resten af Våndet, det
saakaldte Spildvand, kommer ud af Pumpen gjennem
den saakaldte Sperreventil, der i Fig. 1010 sees paa
venstre Side af Pumpen. Der maa derfor sørges
for Afløb for Spildvandet.
Selve Pumpens Konstruktion sees af Oprids
Fig. 1011a og Tversnit Fig. 1011b.
Den bestaar af VindJcjedelen a, der har to Ven
tiler, nemlig Sperreventilen b og Stigeventilen c. Paa
Fig. 1011 b er ogsaa antydet Drivrøret d og Stige
røret e.
Sperreventilen aabner sig nedad, medens Stige
ventilen aabner sig opad.
Naar Våndet kommer strømmende gjennem
Røret d, saa vil en Del løbe ud gjennem Ventilen
b, idet denne i Begyndelsen holder sig nede paa
Grund af «in egen Tyngde. Imidlertid vil Våndet
ved sin Hastighed og sit Tryk snart bevirke, at b
lukker sig; men saasnart dette sker, saa voxer øie
blikkelig Vandtrykket, saa at Ventilen c aabner sig,
og Våndet strømmer ind i Vindkjedelen. Herved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free