Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 8. Maler- og Tapetserarbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
tidvendig) saa megen uskjøn og uhensigtsmæssig
Maling, der er uvarig, og som ikke beskytter den
Gjenstand, som skal beskyttes, mod Luftens og
Fugtighedens Indvirkning.
Hensynet til Beboernes Sundhed og Velvære
sættes ofte i den Grad ud af Betragtning, at man
anvender giftige Farvestoffe og giftige Tapeter.
Sagen rettes først, naar man er bleven klog af
Skade.
For at tilfredsstille Skjønhedens Fordringer
udfordres en god Smag og Forstand paa Farve
harmonier, især ved Arbeider, der skal udstyres
rigt og elegant.
Det gjælder at vælge Farver, der staar i
Harmoni til hinanden, og som passer til Værelsets
Bestemmelse; thi Dagligværelser, Soveværelser, Sel
skabsværelser, Kjøkkener o. s. v. bliver jo at be
handle paa forskjellig Maade.
I et og samme Rum bør som oftest forskjellige
Farver komme til Anvendelse, forat Skjønliedens
Fordringer ska] kunne tilfredsstilles, idet Døre,
Vinduer, Gerikter, Gulve, Lofte, Listværk etc ikke
bør have samme Farvetone som Vægfladerne.
Maler- og Tapetserarbeidet kan udføres paa
mange forskjellige Maader.
Det kommer i saa Henseende først an paa
Gjenstandens Natur, Beskaffenhed og Beliggenhed,
om det er et Gulv, et Loft eller en Væg. I sidst
nævnte Tilfælde er Arbeidsmaaden m. m. be
tinget af, om det er den udvendige eller den ind
vendige Væggeflade, om Væggen bestaar af Træ
eller Mur, om sidstnævnte er pudset eller panelet
o. s. v.
Det beror dernæst paa, hvad Slags Maling man
skal bruge, idet Fremgangsmaaden er forskjellig,
eftersom man anvender Oliemaling, Vandfarver (Lim
farve, Kalkfarve og Rødfarve), den Keim’slce veirfaste
Maling for Murvægge eller Carbolineum.
Vi skal i det følgende behandle de forskjellige
Tilfælde hver for sig.
Gibspudsede Lofte og indvendig pudsede Mur
flader bliver som Regel malede i Kalkfarve eller
Limfarve.
Førstnævnte bestaar af almindelig Hvidtnekalk
(ren, læsket Kalk), blandet med Vand, saa den er
meget tynd, og tilsat et Farvestof, der giver den
Kulør, som man ønsker.
Den paastryges 3 å 4 Gange, indtil man har
opnaaet en ren Dækning.
Denne Kalkstrygning koster mere Arbeide, men
varer som Regel længere end Limfarvestrygning.
Den har desuden den Fordel, at den kan paastryges
utallige Gange, uden at den skaller af.
Pen kan bruges baade ud- og indvendig; men
Ulempen ved den er, at den smitter noget i tør
Tilstand.
Man anvender undertiden Kalkfarve ogsaa paa
Træ; men man benytter isaafald Melk eller en
Blanding af Melk og Vand for at faa Farven til
at binde godt til Træet.
Limfarven tillaves af slemmet Kridt, opblandet
med optyndet Limvand og tilsat den Farve, man
ønsker.
Den paastryges 1 å 2 Gange med jevn Farve.
Den anvendes kun indvendig og ikke udvendig,
fordi den opløses af Fugtighed. Paa Træ passer
den ikke, da den skaller af. Det er derfor kun
pudsede Murvægge eller gibspudsede Lofte, som der
kan være Tale om at limfarvestryge. .
Førend Limfarven stryges paa, bør man imid
lertid som almindelig Regel først give vedkommende
Flade et Overstrøg med optyndet Sæbevand, der er
saa stærkt, at det glider mellem Fingrene, naar
man tåger Haanden i det.
Denne Sæbevandsstrygning bevirker, at man
har let for at paastryge Limfarven, uden at den
bliver skjoldet eller flækket, og den er derfor at
anbefale.
Det er især fordelagtigt at bruge Sæbevand,
naar de Murgjenstande, som skal males, suger
Farven stærkt til sig under Malingen, saa denne
derved bliver vanskelig at paastryge.
Er Væggene eller Loftene panelede med Rustik
panel eller kun plankefyldte og skal beklædes med
Pap eller Lærred, saa sker dette paa følgende
Maade :
Man anvender Panelingspap af Træmasse, f. Ex.
fra Sævareid, Munksjo eller Munkedals Papfabriker.
Denne Pap tilskjæres i Længder eller Baner,
afpassede efter Loftet eller Væggen, og dynkes
eller overstryges med Vand ved Hjælp af en Visp
eller Kost, hvorefter Pappladerne lægges paa hin
anden et Par Timer for at faa den tilstrækkelige
Blødhed.
Man bør imidlertid vogte sig for at fugte
Pappen for meget; thi da strammer den sig
under Tørringen saa stærkt, at den kan springe
istykker.
De saaledes fugtede Paj)længder paasættes
saaledes, at den ene Længde gives et Overlæg over
den anden af 4—5 cm.
Hvis der i Forveien er anbragt Lister under
Taget og nede ved Gulvet, saa maa disse først
løses fra.
Pappen spigres fast til Væggen tæt op under
Loftet og glattes med den flade Haand nedover
mod Gulvet, hvor den atter fastspigres.
Man anvender hertil ca, 27a cm. lange Spiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
